shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge søger fysisk træner til Danmarks bedste kvindehold

Brænder du for at arbejde i et elitært træningsmiljø sammen med Danmarks bedste kvindehold, hvor udvikling, holdånd og hårdt arbejde er grundpiller for de resultater, vi i fællesskab skaber?

Så kan det være dig, der bliver HB Køges nye fysiske træner.

HB Køge er i rivende udvikling, og vi sigter altid højere. Som fysisk træner vil du til daglig være en del af vores team i den kvindelige sektor. Her får du muligheden for at sætte dit præg på spillernes hverdag med din faglige kunnen inden for fysisk træning både på og uden for banen.

Som fysisk træner i HB Køge skal du:

· Have en kandidatgrad i idræt eller være i gang med at erhverve dig en sådan

· Være på hjemmebane i den nyeste forskning inden for fysiologi med særligt fokus på fodbold

· Have grundlæggende viden omkring træningsperiodisering både på års-, måneds- og ugebasis. Fokus er på sammenspillet mellem fodboldtræning og styrketræning

· Vejlede resten af trænerteamet i fysisk load i henhold til træningsplanlægning

· Kunne indgå i et dynamisk arbejdsmiljø

· Tage overordnet ansvar for den fysiske træning hos pige-ungdom og deltage i træningen her en gang om ugen

· Være med til at drive processen for vidensdeling på tværs af køn og aldersklasser i HB Køge

· Være klar til at tage ansvar og stilling – og træffe beslutninger

Det er en fordel, at du har erfaring med:

· Behandling af GPS-data (STATSport)

· Programplanlægning af styrketræningssessioner i softwaresystemet Teambuildr

· Dokumenteret erfaring fra andre klubber

Vigtigt:

Du må ikke være bange for at fejle. Du skal være dig selv. Du skal stå op for dine holdninger. Du skal være nysgerrig. Og så skal du være foran 1-0, når du møder på jobbet.

Send din ansøgning til Jonas Lindberg på jol@hbkoge.dk. Ansøgningsfristen er 05. juli 2022.

Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater.

Mayday Vinduespolering