HB Køge Support: Bustur til Nykøbing på lørdag
HB Køge spiller holdets næste kamp på lørdag den 14. august når det på udebane går løs mod Nykøbing FC. Det er første gang i det seneste halvandet år, at der er mulighed for at komme med på udebane, og det markerer Svanerne – HB Køge Support med at arrangere en bustur til kampen.
Der er afgang fra fra Bar Slap A’ i Nørregade kl. 12.45, men der er mødetid allerede kl. 12.00, så der kan blive hygget inden afgang.
Tilmelding og pris
Prisen for medlemmer af Svanerne – HB Køge Support er 50 kr., mens ikke-medlemmer kan komme med for 100 kr.
Beløbet inkluderer entrébillet til stadion (værdi 125 kr.)
Tilmelding kan ske via en privat besked til Svanerne – HB Køge Support på Facebook, på mail til svanerne@hbkoge.dk eller ved at sende en sms til fanklubbens næstformand på telefonnummer 4058 5097.
Ved tilmelding skal navne på deltagere oplyses, og beløbet betales via Mobilepay til 29950.