HB Køge Support: Tag med til Aarhus og støt HB Køge mod AGF
Landskamppausen i NordicBet Ligaen forhindrer bestemt ikke HB Køges trofaste fans i HB Køge Support i at tage til fodbold.
Blandt andet ved hjælp af et økonomisk bidrag fra HB Køge, er det muligt for HB Køge Support at sende en fanbus til Aarhus, hvor AGF i den kommende weekend venter som modstander for HB Køges danske mestre i Kvindeligaen.
Kampen mod AGF spilles lørdag den 4. september kl. 15.00, og der vil være afgang fra Capelli Sport Stadion kl. 10.00, og mulighed for opsamling fra Ølby Station kl. 10.10.
Vanvittigt billigt
Takket være støtten fra HB Køge kan HB Køge Support lave busturen til en nærmest uhørt lav pris.
For medlemmer af HB Køge Support, og for frivillige i HB Køge koster det blot 50 kr. at komme med på turen.
Hvis man ikke er medlem, og heller ikke er frivillig, koster turen 100 kr.
Hvis man på lørdag melder sig ind i fanklubben samtidig med at man deltager på turen, så får man både bustur og medlemskab for blot 200 kr.
Der er gratis adgang til kampen. De gratis billetter til kampen skal hentes på linket herunder:
Betaling og tilmelding
Betaling for turen kan som altid ske ti Mobilepay på 29950.
Tilmeldingen kan ske ved at sende en besked til HB Køge Support på Facebook, eller ved at ringe til bustelefonen på 4058 5097, ligesom det også er muligt at tilmelde sig via mail til svanerne@hbkoge.dk.
Der skal være minimum 20 tilmeldte, hvis turen skal gennemføres. Der er tilmeldingsfrist på torsdag den 2. september kl. 12.00.