shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Foto af Jess M. Madsen

HB Køge tager alle tre point i topkamp

Foto af Jess M. Madsen

På en bidende kold eftermiddag i Hjørring var der lagt op til et brag af et topopgør, hvor vigtige point var på spil for begge hold.
Allerede fra start lignede det dog et HB Køge-mandskab, der ville det mest. Og der skulle heller ikke mere end fire minutter til, før Mie Leth Jans kom på måltavlen med et flot hovedstødsmål – lagt op af HB Køges assist-darling, Emma Færge.
Herfra væltede det ind med store chancer i hele første halvleg til svanerne, og Fortuna-mandskabet blev på ingen måde lukket ind i varmen. Trods de mange store chancer måtte HB Køge dog tage til takke med en snæver 1-0-føring til halvlegen. I starten af anden halvleg var HB Køge-truppen igen ude med en hurtig scoring, hvor Andrea Norheim får banket den ind og dermed kunne fordoble føringen. Det så nu sort ud for Fortuna, der heller ikke i anden halvleg kom til mange chancer, og det lignede endnu et clean sheet til HB Køge. I de sidste minutter af kampen fik Maria Ficzay dog bolden i målet og gjorde det til 1-2, som også blev kampens resultat.

Med sejren over Fortuna udbygger HB Køge nu yderligere føringen i tabellen, hvor der nu er syv point ned til Brøndby og hele fjorten point til Fortuna.


Fortuna Hjørring 1 – 2 HB Køge
0-1 Mie Leth Jans (4. min)
0-2 Andrea Norheim (55. min)
1-2 Maria Ficzay (86. min)

HB Køge startopstilling
1. Bridgette Skiba
3. Yujie Zhao
4. Selma Svendsen
5. Andrea Norheim
7. Kyra Carusa
11. Sarah Jankovska
13. Cecilie Fløe
18. Beate Marcussen
22. Isabella Obaze
26. Mie Leth Jans
44. Emma Færge

Indskiftninger 
Daisy Cleverley for Yujie Zhao (69. min)
Cornelia Kramer for Mie Leth Jans (82. min)

Lørdag d. 19. november 2022
Nord Energi Arena, Hjørring