shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge U19-spiller udtaget til Grønlands A-landshold

Adam Ejler Hansen, som til dagligt spiller på U19-holdet, er blevet udtaget til det grønlandske A-landshold, der har samling fra den 7-15. september. Landsholdssamlingen foregår i Vildbjerg og i Farum. Det grønlandske A-landshold skal blandt andet møde Superliga-mandskabet FC Nordsjælland i en træningskamp.

Adam Ejler Hansen kom for nyligt til HB Køge U19 fra Holbæk B&I af. Her kan du blive klogere på den grønlandske landsholdsspiller, Adam Ejler Hansen.

“Det er super fedt. Det er en ting, man håber på at opnå ved at arbejde hårdt hver dag, både på og udenfor banen. Det er noget helt specielt for mig, at jeg nu skal repræsentere Grønland internationalt, og det ikke alle, der får den chance, så jeg er meget stolt. Grønlandsk fodbold gennemgår en spændende udvikling for tiden og er på vej fremad, hvilket jeg ser frem til at kunne være en del af”, fortale den 17-årige Adam Ejler Hansen. 

“Som dansker med grønlandske rødder har jeg altid gerne ville lære den grønlandske kultur bedre at kende, og at kunne få den mulighed gennem fodbolden er den perfekte mulighed for mig som person, så det er jeg virkelig glad for. Det giver en masse oplevelser og rejser, samtidig med at jeg kan udvikle mig som fodboldspiller og få en masse erfaring, hvilket jeg altid stræber efter”, sagde Adam Ejler Hansen om at repræsentere det grønlandske landshold. 

Adam Ejler Hansen blev den yngste spiller til at få debut i Holbæk B&I i en alder af 16 år og syv måneder. Dog er Adam Ejler Hansen nu at finde på HB Køge U19 hold, hvilket er næste step i hans udvikling: 

“Jeg er forholdvis ny i klubben, men jeg har fået en virkelig god velkomst, og spillestilen matcher mine kompetencer, så lige nu føler jeg mig rigtig godt tilpas. Klubben har et fantastik setup, som gør det muligt for mig at udvikle mig og blive en bedre fodboldsspiller. Målet er klart, at jeg en dag spiller på Capelli Sport Stadion for førsteholdet, så det træner jeg målrettet for hver dag”. 

Cheftræner for det grønlandske A-landshold, Morten Rutkjær, fortæller om udtagelsen af Adam Ejler Hansen:

“Jeg ser Adam som en velfunderet teknisk spiller, der har en fantastisk spilforståelse og en offensiv tilgang til spillet. Han kommer altid med et smil på læben og byder sig til. For mig var det naturligt, at han skiftede til en større klub i HB Køge, og jeg ser en lys fremtid for ham. Jeg er igang med at bygge et nyt landshold op, så der en del unge spillere med denne gang, som jeg skal se an. Adam er en af de unge spillere, som jeg skal se an i forhold til hans rolle på landsholdet. Men indtil videre ser det meget positivt ud. Han er i det rigtige træningsmiljø, så fremtiden ser lys ud for den unge grønlandske landholdsspiller”.