HB Køges 2. Divisionshold er gået på juleferie

Af Per Møller

Torsdag den 14. december var truppen hos HB Køges 2. Divisionshold i kvindefodbold samlet til den sidste træning inden den kunne gå på en velfortjent jule- og nytårsferie.

”Vi havde sidste træning hvor vi sluttede af med lidt “Jule hygge træning”, fortæller cheftræner Michael Maagesø, der kalder spillerne til første træningssamling efter nytår tirsdag den 9. januar.

HB Køge-træneren glæder sig over, at der er tilgået truppen en ny spiller samt en spiller på prøvetræning – begge fra Svogerslev Boldklub.

”Begge spillere er 18 år og har tidligere spillet i HB Køge hvor de har været trænet af David Lee Rigelsen, der også indgår i vort trænerteam”, fortæller Michael Maagesø, der også har noteret sig at der ikke er nogen spillere der har forladt truppen, der p.t. er på 14 spillere.

”Vi forventer desuden at Amalie Højlund Nielsen er tilbage til januar efter at hun var så uheldig at brække fingre og håndled efter en af efterårets kampe”, fortsætter Michael Maagesø.

Der er aftalt tre træningskampe forud for forårssæsonen i 2. Division, Pulje 1.

Alle tre træningskampe er berammet til at blive spillet i marts måned efter følgende program:

Lørdag den 2. marts kl. 15.00 Fredensborg BI – HB Køge.

Lørdag den 9. marts B.73 Slagelse – HB Køge (tidspunkt ikke aftalt endnu)

Lørdag den 16. marts kl. 14.00 HIK – HB Køge.

Foto viser cheftræner Michael Maagesø efter den meget vigtige 3-1 sejr på udebane mod B.73 Slagelse i efterårssæsonens næstsidste kamp. (Foto: Jeanette de Fries).