shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

HB Køge for the future – Fremtidens trøjer hylder fortidens bedrifter

HB Køge er stolte over at kunne præsentere de tre sæt spillertrøjer, klubbens hold i den kommende sæson kommer til at optræde i.
Trøjerne er skabt som en hyldest til moderklubberne Køge Boldklub og Herfølge Boldklub – og alt hvad de har bedrevet i deres mere end 100 år lange respektive historier. Det er dem, der har skabt os og gjort HB Køge til det, klubben er i dag.

I sæsonen 2023/24 spiller HB Køge som altid sine hjemmekampe i sort og blåt. Den sorte farve kommer fra Køge Boldklubs traditionelle sort/hvid-stribede spillertrøjer, mens den blå er taget med fra Herfølges gule og blå spillerdragt og klublogo. Udover farvekombinationen har trøjerne de to moderklubbers klublogoer indprintet på fronten af trøjen, mens logoerne også fremgår af nakken på bagsiden af trøjen.
HB Køges kvindehold tog forskud på glæderne og debuterede i trøjen i guldkampen mod Brøndby IF lige inden sommerpausen – og trøjen har således faktisk allerede den første titel på bagen. Trøjen vil blive båret til samtlige hjemmekampe og enkelte udekampe af både vores herre-, kvinde- og ungdomshold i den forestående sæson.

// KØB HJEMMEBANETRØJEN – KVINDER HER //
// KØB HJEMMEBANETRØJEN – HERRER HER //

 

Udebanetrøjen er dedikeret til Køge Boldklub og er gennemført i hvidt på både spillertrøje, shorts og strømper. Tre linjer på forsiden udgør en elegant reference til Køge Boldklubs traditionelt stribede spillertrøjer, som Danmarksmesterskaberne i både 1954 og 1975 blev vundet i. På udebanetrøjen er de udført i sort, blåt og gult så klubtreenigheden med Herfølge Boldklub og HB Køge fremgår. Også på udebanetrøjen fremgår de tre klubbers logoer af nakken på bagsiden af trøjen.
Den hvide Køge Boldklub-dedikerede udebanetrøje får sin debut allerede fredag aften, når HB Køges NordicBet Liga-hold åbner sæsonen med en udekamp imod Hillerød Fodbold.

// KØB UDEBANETRØJEN – KVINDER HER //
// KØB UDEBANETRØJEN – HERRER HER //

 

Tredjetrøjen er dedikeret til Herfølge Boldklub og er derfor gennemført i klubbens velkendte gule farve på både spillertrøje, shorts og strømper. Den karakteristiske saftgule farve, der sammen med tidligere klubpræsident, Saftkongen Gudmund Jørgensen, gav holdet tilnavnet “saftdrengene” blev et varemærke for klubben – ikke mindst efter det sensationelle Danmarksmesterskab blev sikret i år 2000. Også på tredjetrøjen fremgår de tre klubbers logoer af nakken på bagsiden af trøjen.
Den gule Herfølge-dedikerede tredjetrøje ventes at få sin førsteholdsdebut i midten af august til NordicBet Liga-holdets udekamp mod Sønderjyske.

// KØB TREDJETRØJEN – KVINDER HER //
// KØB TREDJETRØJEN – HERRER HER //