shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Information: Sæsonkort og billetter til 2022/23-sæsonen

Nu er HB Køge klar til at sparke gang i salget af sæsonkort og billetter til de enkelte kampe i den kommende sæson i NordicBet Ligaen og Gjensidige Kvindeligaen. Salget af sæsonkort og billetter til herrernes åbningskamp mod Hobro IK er således netop nu åbnet på hbkoge.eventii.dk.

Som i den forgangne sæson er der flere muligheder for at sikre sin plads til HB Køges hjemmekampe på Capelli Sport Stadion.

Klassisk sæsonkort – eller på abonnement
Sæsonkortet kan som hidtil betales som en engangsbetaling, hvor hele beløbet betales med det samme, og hvor sæsonkortet gælder for hele sæsonen 2022/2023. Prisen herfor er 995 kr.

Forud for sidste sæson åbnede HB Køge for muligheden for at købe sæsonkort på abonnement. Det tiltag har været en stor succes, og det fortsætter naturligvis. Prisen for et sæsonkort på abonnement er 89 kr. om måneden, hvilket giver adgang til alle HB Køges hjemmekampe i de nationale ligaturneringer for både herrer og kvinder.

Få adgang til alle hjemmekampe for kun kr. 89,- pr. måned
Et sæsonkort giver altså adgang til alle hjemmekampe i både NordicBet Ligaen og i Gjensidige Kvindeligaen. For bare 89,- om måneden for voksne er man derfor sikret adgang til minimum 28 hjemmekampe på Capelli Sport Stadion i sæsonen 2022/2023.

Sæsonkortet giver derudover forkøbsret til billetter og siddepladspladsbilletter til kampene i de hjemlige pokalturneringer samt i UEFA Women’s Champions League. Forkøbsretten gælder både for sæsonkortholdere på års- og månedsbasis.

Sæsonkortet er som udgangspunkt 100% digitalt, og skal i indgangen fremvises og scannes på indehaverens smartphone. Man kan dog tilkøbe et fysisk sæsonkort, der kan blive udleveret på Capelli Sport Stadion.

Gratis adgang for medlemmer i Herfølge Boldklub og Køge Boldklub
Udover sæsonkort på abonnement, så lancerer HB Køge også et andet nyt tiltag, der betyder at alle betalende, og fodboldspillende medlemmer af enten Herfølge Boldklub eller Køge Boldklub, uanset om man er barn eller voksen, får gratis adgang til alle HB Køges hjemmekampe i de nationale turneringer. Som medlem af en af moderklubberne skal man i indgangen blot kunne fremvise sit aktive Fodboldpas, der er en del af DBU’s Fodbold-app.

PRISER:

Sæsonkort på abonnement (herre- og kvindekampe i nationale turneringer)

Voksen (18 år +): 89,- månedligtPensionist: 69,- månedligtJunior (3-17 år): 49,- månedligtBørn (0-2 år): Gratis

Sæsonkort til hele 2022/23-sæsonen (herre- og kvindekampe i nationale turneringer)

Voksne: 1.195 kr.
Pensionister: 895 kr.
Børn (3-17 år): 595 kr.

Billetpriser, enkeltkampe (herre- og kvindekampe i nationale turneringer)

Voksen (18 år +): 90,- online // 110,- i løssalg på stadionPensionist: 70,- online // 90,- i løssalg på stadionJunior (3-17 år): 50,- online // 70,- i løssalg på stadionBørn (0-2 år): Gratis

Alle sæsonkort og enkeltbilletter til de respektive kampe vil gennem hele sæsonen kunne købes på hbkoge.eventii.dk.
Information om salg af enkeltbilletter til kampe i pokalturneringer vil kunne findes på hbkoge.dk op til de enkelte kampe.