shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Information: Trafikale udfordringer til Nykøbing FC-kamp

Der vil være større pres på parkeringspladserne ved Capelli Sport Stadion end vanligt denne weekend.

Køge Boldklub afholder nemlig et fodboldstævne den 5. og 6. maj fra 8.00-15.00 i Køge Idrætspark. Og lørdag den 6. maj spiller HB Køge som bekendt på hjemmebane mod Nykøbing FC i NordicBet Ligaen. Der ventes derfor mange mennesker omkring Capelli Sport Stadion og det kan blive svært at finde frie pladser på parkeringspladsen ved Stensbjergvej. Vi henviser til det trekantede græsareal mellem Stensbjergvej, Københavnsvej og Grønningen, hvor der også kan parkeres, ligesom området ved Plejehjemme Nørremarken på den anden side af Køge Idrætspark også må benyttes.

Vi opfordrer alle til at komme i god tid til hjemmekampen mod Nykøbing FC, og glæder os til at se jer til fodbold på Capelli Sport Stadion.

Vel mødt!