Ingen sejre i sidste runde

HB Køges U19 og U16 Ligapiger fik æren af at være det sidste to hold som spillede de absolut sidste kampe i sæsonen 2023/24.
De var taget til Vildbjerg og det var en noget lunken tur som kun kastede et point af sig.
Først i kamp var U19 holdene, hvor HB Køge fortsat havde førstepladsen at spille for, hvis FC Nordsjælland fik gummiben hjemme i deres kamp.
Svanerne kom bagud allerede i første minut, men allerede i minuttet efter fik Isabella Blinge Hansen udlignet for HB Køge. De to raketmål i starten af kampen skulle vise sig at være de eneste der blevet scoret i ordinær spilletid, og da uafgjort ikke er en option, måtte der sparkes straffespark om et ekstra point. Her var jydernes bedst, så HB Køge måtte tage hjem med et enkelt point. En trøst var det dog, at FC Nordsjælland selv klarede at vinde deres kamp, så selv med en sejr havde HB Køge ikke erobret førstepladsen.
En pokalsejr og sølvmedaljer er heller ikke et dårligt resultatet for et hold som for første gang spiller Ligafodbold.

Til gengæld fik U16 holdet ørerne i maskinen i deres kamp. HB Køge var bagud 0-2 før Anna Billing Holm reduceret to minutter før pausen, men allerede inden pausen bragte Vildbjerg sig igen foran med to ved at score til pausestillingen 3-1. I anden halvleg scorede jyderne yderligere tre mål, uden svanerne kunne svare igen. Holdet måtte tage hjem med et nederlag på 1-6 og en slutplacering som nummer 6 i Ligaen.

Tak for denne sæson.

Capelli Sport