shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Inter Allies rykker seks talenter i førsteholdstruppen

Den ghanesiske Premier Leagueklub Inter Allies FC, der er en af HB Køges tætte samarbejdsklubber gennem Capelli Sport-netværket, har gennem tiden udviklet flere dygtige fodboldspillere. Senest har klubben netop forfremmet seks spillere fra klubbens akademi, Cedar Stars Academy, til klubbens førsteholdstrup.

Klinsman Annan, Patrick Amarh, Isaac Mensah, Christian Adjei, Ibrahim Eshun og Collins Kudjoe har alle imponeret i sæsonopstarten i Ghana, og er blevet belønnet med en plads i førsteholdstruppen.

De unge og talentfulde spillere har haft en succesful sæson på Capelli Sport-akademiet Cedar Stars Academy, og får nu chancen på højeste niveau i ghanesisk fodbold, hvor de forventes at bringe endnu mere kvalitet ind i Inter Allies-truppen.

HB Køge har i øjeblikket tre spillere i førsteholdstruppen med en fortid i Inter Allies FC. Effiong Nsungusi Jnr., Frank Assinki og Victorien Adebayor. Derudover er yderligere to spillere, Abdul Hamzah og Kwabena Kyeremateng i øjeblikket på lejeophold i Holbæk B&I og KFUM Roskilde. Alle er kommet til HB Køge i det tætte samarbejde med Inter Allies FC, som er skabt med hjælp af Capelli Sport.