Kampprogrammet til slutspillet er klar
Kampprogrammet til det kommende slutspil i 1. Division er blevet offentliggjort. HB Køge starter og slutter mod topholdet fra Viborg.
I alt skal HB Køge spille ti kampe i slutspillet mod de andre hold i top 6. Udover Viborg er det Silkeborg, Esbjerg, FC Helsingør og FC Fredericia.
HB Køges første slutspilskamp spilles Påskedag, søndag den 4. april, og sæsonen lukker og slukker med sidste spillerunde i weekenden 28.-30. maj. Indtil videre er det kun de første fem spillerunder, der er endeligt programsat.
I løbet af de første fem kampe i slutspillet kan HB Køge se frem til at spille tre tv-kampe. Hjemmekampene mod Viborg og Silkeborg er begge udvalgt som tv-kamp. Det samme er udekampen mod Esbjerg. TV-kampe vises på TV3 SPORT, mens alle øvrige kampe kan streames hos Viaplay.
HB Køges kampprogram i slutspillet
23. spillerunde // HB Køge – Viborg // 4. april kl. 13.00 (tv-kamp)
24. spillerunde // FC Helsingør – HB Køge // 9. april kl. 19.00
25. spillerunde // HB Køge – Silkeborg // 17. april kl. 13.15 (tv-kamp)
26. spillerunde // HB Køge – Fredericia // 24. april kl. 13.30
27 spillerunde // Esbjerg – HB Køge // 29. april kl. 19.00 (tv-kamp)
28. spillerunde // Fredericia – HB Køge
29. spillerunde // HB Køge – FC Helsingør
30. spillerunde // Silkeborg – HB Køge
31. spillerunde // HB Køge – Esbjerg
32. spillerunde // Viborg – HB Køge
Der kan komme ændringer i kampkalenderen som følge af fx tv-kampe.