shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Karlsen: Intet så fedt som at se holdet fighte

Med sidste weekends sejr over Kolding IF er holdet inde i sæsonens bedste stime. Med tre sejre og en uafgjort i de sidste fire kampe har Karlsens tropper fundet rytmen og har både vist sig godt frem mod tophold som FC Fredericia og Viborg FF, mens også lavere rangerende hold som FC Roskilde har fået ørene i den velsmurte fodboldmaskine. Det hidtil vendepunkt var kampen mod Skive IK, der på hjemmebane blev tabt med cifrene 0-2. En ellers god indsats endte med et nederlag og to hurtige mål i kampens døende minutter. Derfra blev der sat ekstra ind og det har sidenhen båret frugt:

– Efter Skive-kampen aftalte vi, at kodeordet var fem procent mere fokus. Der skulle lidt ekstra opmærksomhed ind på alle de små ting. Det gjorde vi blandt ved hele tiden at sætte nye mål. En af dem var, at vi skulle kunne komme tilbage efter at være bagud. Det har vi nu gjort tre gange i sæsonen. Men vi har endnu ikke prøvet at få tre sejre i streg og det er vores fokus i morgen, siger Karlsen, og fortsætter om morgendagens kamp,
– Der er ingen i klubben eller truppen, der tror, at det bliver en nem kamp. Det var en stor test at tage til Kolding og præstere i en kamp på noget andre vilkår end det var tilfældet mod Viborg. Det er min og truppens opgave at have samme niveau af koncentration, ærgerrighed og fokus mod Nykøbing. Hvad det kaster af sig må vi se i morgen.

Når resultaterne endelig er begyndt at afspejle det gode spil betyder det også, at nogle spillere må sidde ude og se holdkammeraterne vinde. Men heldigvis er vindermentaliteten og fællesskabet så stærkt, at alle bidrager:

– Selvfølgelig er der enkelte spillere, der er ærgerlige over ikke at være i startopstillingen. Men hele truppen har været glade for at vi vinder. Der har været en accept af, at så måtte personlige behov i kommebaggrunden. Men ærgerrigheden har stadig været der. Dem der ikke har været med, har været holdspillere og købt ind på præmissen. De holder sig tæt på startopstillingen og er med til at holde niveauet højt.

At alle knokler hårdt til både træning og i kamp betyder også, at ingen kan føle sig sikre. Truppens bredde gør, at hvis en spiller eller to ikke levere sit yderste, så er en ny på spring. Det er ifølge cheftræneren også en af de vigtige grunde til, at succesen indtil nu er blevet opretholdt:

– Det gør det nemmere at blive ved med at præstere og løfte niveauet. Som vi så Viborg FF, hvor Liam Jordan bliver skiftet ind og gør en stor forskel. På samme måde har Mathias Høst har været lidt ude i starten, men har arbejdet sig ind – ligesom Jakob Johansson. Det gør, at vi holder os skarpe. Det er altid en fordel at have så kompetitiv og skarp en trup.

Sammen med resten af trænerteamet har Karlsen de sidste par uger løbende forberedt sig på opgøret mod Nykøbing FC har overværet en række af falstringernes kampe. De føler sig derfor godt rystet og forberedte på den type kamp, det formentlige bliver og det udtryk, som modstanderen kommer med. Men det vigtigste bliver fortsat at opretholde det høje gode niveau, som HB Køge har vist:

– Det vi har været gode til i de sidste par kampe har været, at holde udtrykket det samme. Vi har ikke ændret meget på det, vi gør. Hverken offensivt eller defensivt. Der er altid nogle undertemaer i kampene, der er afhængige af modstanderen: Det kunne være deres første pres, indlægsspil eller andet. Men så vidt muligt har vi forsøgt at holde det samme udtryk. Den fight og duel styrke, vi har set har været en fornøjelse og bliver igen vigtig i morgen,
– Det er absolut ikke forkert at vinde på fight. Der er intet så fedt, som at se et hold, der kæmper for at vinde eller forsvare målet. Det er som om, at fight og flot spil er to uafhængige ting. Hvis man for eksempel ser vores kamp mod Viborg FF, hvor selv Martin Jensen er nede i en glidende tackling, så ved man, at der er tryk på. Jeg ser gerne, at holdet hele fighter og knokler, slutter Morten Karlsen af.

NordicBet LIGA

HB Køge – Nykøbing FC

Fredag d. 15. november kl. 18:30

Capelli Sport Stadion