shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Kim Daugaard: “Skal stresse Kolding”

HB Køges forsvarende danske mestre i kvindefodbold gæster i morgen Kolding IF i det tredjesidste opgør i denne sæsons Gjensidige Kvindeliga. Målet er som altid tre point og dermed endnu et skridt nærmere en gentagelse af sidste års mesterskabstitel.

“Vi har bragt os selv i en gunstig position og det er vi selvfølgelig glade for. Men nu er det vigtigste, at vi holder fokus på den kamp vi har foran os. Skulle vi ikke vinde, så har vi selvfølgelig stadig en god mulighed for at sikre os titlen, men vi vil uden tvivl forsøge at gøre det så hurtigt som muligt. Det er vores mind-set. Så målet er en sejr imod dem, og så må vi se hvordan det hele ser ud derefter,” fortæller assistenttræner Kim Daugaard inden kampen.

Kolding IF har tidligere drillet HB Køge et par gange efter sidstnævntes oprykning til landets bedste række i sommeren 2020. Faktisk er Kolding IF det seneste mandskab til at besejre HB Køge i den hjemlige liga, da svanerne måtte rejse hjem fra det jyske med et 3-1-nederlag i april 2021.

Også i det seneste indbyrdes opgør for en måned siden drillede Kolding. Svanerne vandt ganske vidst opgøret med 3-1, men det blev først lukket i slutminutterne af kampen efter en scoring fra Kyra Carusa.

“Kolding gør det rigtig godt for tiden og har jo også en bronzemedalje at spille for. Så det bliver bestemt ikke nemt. De kommer med det hele. Men vi skal se om ikke vi kan stresse dem, ved at gå lidt højt på dem. Det lykkedes vi med senest mod dem hjemme på Capelli Sport Stadion. De vil rigtig gerne spille bolden ud, og det skal vi udnytte ved at vinde bolden højt på banen. Men vi skal jo samtidig være forsigtige, for de har blandt andet et fint indlægsspil fra kanterne og de bringer gerne mange folk med frem i feltet. Så det skal vi være opmærksomme på, og det kræver, at vi er helt oppe på tæerne, hvis vi skal få lukket ned for det,” siger Kim Daugaard.

Han og Cheftræner Søren Randa-Boldt har udtaget følgende trup til morgendagens kamp.

HB Køges trup imod Kolding IF fredag d. 20. maj 2022
1. Kaylan Marckese
2. Maria Uhre
3. Julie Nowak
4. Selma Svendsen
5. Andrea Norheim
7. Kyra Carusa
8. Laura Guldbjerg
9. Nicole Kozlova
10. Maddie Pokorny
11. Sarah Jankovska
13. Cecilie Fløe
14. Lauren Sajewich
15. Cilje Ostenfeld
16. Alberte Vingum
19. Signe Markvardsen
20. Cornelia Kramer
22. Isabella Obaze
44. Emma Færge

Kolding IF – HB Køge
Gjensidige Kvindeliga slutspil
Fredag d. 20/5 2022, 19.00
Autocentralen Park, Kolding
Kampen vises på TV3Sport og Viaplay

 

Mayday Vinduespolering