Vi er i HB Køge bekendte med og efterlever UEFA Article 45.4 Safety and Security Regulations – Edition 2006. Herunder også 10-punkt planen.
Det er HB Køges politik, at alle uanset udseende, religion, etnicitet, tilhørsforhold til minoritetsgruppe eller seksuelle præferencer bliver respekteret og behandlet ligeværdigt, både som ansatte eller gæster i HB Køge.
HB Køges antiracisme-politik
Vi er i HB Køge bekendte med og efterlever UEFA Article 45.4 Safety and Security Regulations – Edition 2006. Herunder også 10-punkt planen.
Det er HB Køges politik, at alle uanset udseende, religion, etnicitet, tilhørsforhold til minoritetsgruppe eller seksuelle præferencer bliver respekteret og behandlet ligeværdigt, både som ansatte eller gæster i HB Køge.
HB Køge tolererer ikke racisme. Vi siger klart og tydeligt NEJ til racisme, og i HB Køge er der plads til alle uanset hudfarve, religion og kulturel baggrund.
Vores klub indeholder mange forskellige nationaliteter, og hos os er det ikke vigtigt, om man er lys eller mørk, høj eller lav. Det, der betyder noget, er, at alle arbejder sammen, og at den enkelte er bevidst om sit ansvar. Er man en del af HB Køge er man en del af et fællesskab, der står sammen om at give plads til alle.
At være en del af HB Køge forpligter. Det forpligter alle til at være med til at skabe et sammenhold baseret på de visioner, vi i HB Køge, stræber efter.
At komme til fodbold på Capelli Park skal være en fornøjelse. Derfor ønsker vi også, at alle på tilskuerpladserne bidrager til at danne det billede og den opfattelse, som omverdenen skal have af HB Køge. Vi skal have en fankultur baseret på gensidig respekt, hvor sammenhold , vindermentalitet, alsidighed, nærvær og engagement er nøgleord for at nå vores mål, såvel på som udenfor banen.
I HB Køge tager vi aktivt stilling til og afstand fra racisme. Vi understøtter og informere alle interessenter i, hvordan racisme kan opleves og hvorfor det skal stoppes. I forbindelse med ’Black Lives Matter’-bevægelsen har vi aktivt fortalt historier om, hvordan vores egne spillere har oplevet racisme på alt fra fodboldbane til nattelivet og herigennem opfordret til at gøre modstand mod en gentagelse af disse historier.
At være frivillig, ansat eller fodboldspiller i HB Køge betyder, at man i høj grad skal tage del i antiracisme og sige fra overfor racisme. Således er alle fra vagter og security-personale til ungdomsspillere og administrative ansatte opfordret, oplyst og uddannet i, hvordan vi ønsker at sige fra og hvad man gør i de tilfælde, racisme opleves. Det hører ingen steder hjemme til hverken kampe, træninger eller andre aktiviteter på og omkring Capelli Sport Stadion. Opleves dette vil det øjeblikkeligt medfører karantæne.
Vores standpunkt og holdning fremgår derfor også af vores officielle kommunikationskanaler. Det er for HB Køge vigtigt at tilkendegive en afstandstagen til racisme.