shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Kozlova: “Rigtig god start”

21-årige Nicole Kozlova skiftede ved årsskiftet til HB Køge fra det amerikanske collegehold Virginia Tech, og den unge angriber, der har ukrainsk pas, er allerede faldet godt til i sine nye omgivelser i HB Køge.

“Holdet har været super imødekommende, og har taget rigtig godt imod mig. Jeg har talt med dem alle, og alle de danske piger taler engelsk, og alle har været åbne for at lære mig at kende. Det samme med trænerstaben. Det har været en rigtig god start”.

I sidste weekend fik Kozlova sin uofficielle debut for HB Køge i en træningskamp mod de svenske mestre fra FC Rosengård, og det var en god oplevelse for den unge ukrainske landsholdsangriber.

“En af årsagerne til at jeg er kommet til HB Køge, er for at få muligheden for at spille mod de bedste hold. I sidste uge fik vi muligheden mod FC Rosengård. Det var min første kamp i et stykke tid, så der var lidt rust, men det var godt at få nogle minutter på et nyt hold og i et nyt miljø,” fortæller Kozlova, der sammen med holdkammeraterne møder Sundby Boldklub i holdets næste test.

“Efter to ugers god træning er jeg begyndt at lære holdet bedre at kende, og jeg er begyndt at få banket rusten af. Enhver kamp er en mulighed for at konkurrere, og i aften får vi forhåbentlig et godt resultat,” lyder det fra Kozlova, der fortsætter:

“Jeg tror vores hovedfokus i kampen mod Sundby vil være på at spille vores eget spil, og på at gøre de ting, som vi arbejder med på træningsbanen. Arbejde os op gennem midten, få kombinationsspillet på plads og have vores centrale forsvarsspillere højt på banen. Kort og godt forsøge at spille vores eget spil uden at tilpasse os modstanderen. Det tror jeg, vi er gode nok til, ud fra hvad jeg har set til træning. Uanset hvem vi møder skal vi holde fast i vores egen kampplan.”

Træningskampen mod Sundby Boldklub spilles på Capelli Sport Stadion kl. 18.25. Der er gratis adgang.

Træningskamp

HB Køge – Sundby Boldklub

Tirsdag den 8. februar kl. 18.25

Capelli Sport Stadion

Truppen til tirsdagens træningskamp

1.Kaylan Marckese

2. Maria Uhre

4. Selma Svendsen

5. Andrea Norheim

6. Kelly Fitzgerald

7. Kyra Carusa

8. Laura Guldbjerg-Pedersen

9. Nicole Kozlova

11. Sarah Jankovska

13. Cecilie Fløe

14. Lauren Sajewich

15. Cilje Ostenfeld

16. Alberte Vingum Andersen

18. Nadja Brahe Andersen

19. Signe Markvardsen

20. Cornelia Kramer

21. Viktoria Wik

22. Isabella Obaze

23. Lili Iskandar

30. Freja Solgård

44. Emma Færge