shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Landsholdsmålmand skifter Chicago ud med Køge

Den amerikanske målmand Emily Boyd er ny sidsteskanse for HB Køge. Målmanden med rødder i Washington kommer til HB Køge for at vogter buret for resten af året i samarbejde med Josephine Madsen.

“Emily Boyd er en spiller, som vi er rigtig glade over at hente til klubben. Hun kan rigtig meget af det, som vi søger i en målmand i form af hurtige reflekser og en god tilstedeværelse i straffesparksfeltet. Vi har ledt efter en målmand, som vi tror på fra start kan vise sig som en af Kvindeligaens allerbedste keepere, og som sammen med Josephine Madsen kan udgøre et af rækkens bedste målmandsteams”, siger sportschef Jonas Nielsen

“Jeg er super glad for at blive en del af HB Køge-familien. Vi har snakket om det i ugevis og jeg har svært ved at forstå, at jeg endelig er her. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i aktion i mange kampe – og forhåbentlig vinde langt de fleste. Holdet skal bringe succes til byen og klubben, samtidig med, at vi opretholder et stærkt brand. Derfor glæder jeg mig helt vildt til at komme i gang og til at møde pigerne”, siger Emily Boyd.

Boyd har erfaring en lang række af de amerikanske ungdomslandshold og har optrådt for U15-, U18-, U20- og U23-landsholdene. Derudover er hun flere gange blevet nomineret til ugens redning i NWSL, den bedste amerikanske kvinderække, der kåres efter hver spillerunde. Målmanden er tilknyttet HB Køge for året ud, hvor hun skal være med til at hjælpe klubben gennem debutsæsonen i Gjensidige Kvindeligaen.

Den nye målmand fra USA har fået en fin modtagelse af truppen og trænere, men rejsen til Danmark var lang og ubekvem, og Boyd skal omstille sig til de nye forhold. Det er endnu ikke afklaret, om hun indgår i overvejelserne til lørdagens kamp på udebane mod Brøndby.

Fakta om Emily Boyd
Født: 25. juli 1995
Position: Målmand
Højde: 175 cm.
Tidligere klubber: California Golden Bears // Chicago Red Stars