shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Lars Jacobsen: Vi går efter sejren

HB Køge møder i dag Hvidovre IF i årets sidste kamp i NordicBet Ligaen. Og selvom Hvidovre på papiret er favoritter, så vil Lars Jacobsen og resten af truppen gøre alt for at hive en sejr hjem.

“Vi falder alle for fristelsen og regner på, hvad der skal til resten af grundspillet for at komme i Top-6. Sådan skal det være. Vi vil jo gerne blande os. Men for os er den næste kampe hele tiden den vigtigste. Det store billede må vi tage efter 22 runder, siger first,” team coach Lars Jacobsen før dagens opgør mod Hvidovre

HB Køge hentede i sidste uge den fjerde udebanesejr i sæsonen. En sejr, som faldt på et godt tidspunkt og som forhåbentligt kan give et boost til dagens opgør mod Hvidovre.

“Det var dejligt at komme fra Hobro med de tre point. Lad os bare indrømme, at det ikke var sæsonens stærkeste præstation. Men vi kæmpede. Vi hang sammen som hold. Og sejren kom på et godt tidspunkt,” fortæller Lars Jacobsen og fortsætter om dagens opgør imod Hvidovre IF.

//KØB BILLET: HB KØGE – HVIDOVRE IF//

“Det er et stærkt hold, som i en lang periode har været blandt de bedst spillende mandskaber i NordicBet Ligaen. Men vi har også rykket os. Rammer vi vores top-niveau, kan vi udfordre alle hold i ligaen. Det vil være en kæmpe ting for os at gå på vinterferie med tre point, så det er målet,” fastslår Lars Jacobsen.

Der er kampstart på Capelli Sport klokken 15.00