Capelli Sport - HB Køge partner
shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Laura Juuls mor fik brystkræft: I dag giver hun glæde til kræftramte børn

I sommeren 2019 gik meget godt for Laura Juul. Hun var kontraktspiller på et hold i landets bedste fodboldrække, havde af flere omgange været inde omkring diverse ungdomslandshold og skulle til at gå i gang med sit sidste år på gymnasiet. Der var lagt op til at fortsætte i samme spor og der var ikke meget, som så ud til at kunne bringe den selvsikre wing på slingrekurs.

Men det skete alligevel under en ellers hyggelig familieaften, hvor Laura Juul egentlig troede, at en “familieforøgelse” var på vej.

Jeg kan tydeligt huske, da vi første gang fik beskeden. Min mor havde sørget for at have hele familien samlet og det lå ligesom i luften, at vi skulle have noget vigtigt at vide. Jeg troede først, at vi skulle have en hund mere. Men da hun begyndte at snakke, kunne jeg med det samme fornemme, at det i hvert fald ikke handlede om en hundehvalp. Det var noget meget mere seriøst”, fortæller Laura Juul i dag om den aften, der hurtigt vendte op og ned på alting.

For et år siden fik min mor konstateret brystkræft. Det kom som et chok for både mig og resten af min familie. Min mor har altid gået meget op i at løbe, være aktiv, spise sundt og være en glad person. Så da vi fik den besked, var det selvfølgelig et chok for os alle”.

“Vi skulle ændre rigtig meget i vores hverdag, da vi var vant til, at det var vores mor, der tog sig af alt og hjalp alle, ligegyldig om det var skole, fodboldtræning…  Alle sådan nogle ting. Pludselig var det min mor, der skulle have hjælp og hun var pludselig meget mere afhængig af os, end vi var af hende. Så vores verden blev vendt på hovedet”.

Læs også: HB Køge i lyserødt: Sætter fokus på brystkræft

Den største fan, der ikke kunne være med

I sin mor har Laura Juul altid haft den største støtte og største fan. Om det har været udebaneture, sene træningstimer eller store øjeblikke, har Juul altid mærket en uendelig stor støtte og opbakning til det, der indtil nu havde fyldt meget i den unge fodboldspillers liv. Men med brystkræften blev meget ændret og som hun selv fremhæver, blev det nu Juul, der skulle hjælpe sine søskende, være en støtte for sin mor og samtidig selv navigere i en hektisk hverdag med skole og fodbold.

Da min mor blev syg boede jeg ikke hjemme. Det gjorde det klart endnu mere svært. Samtidig betød det også, at jeg i højere grad end tidligere prioriterede at tage hjem til hende – og nogle gange at jeg skippede et par træninger eller gik lidt før. Men der var ingen tvivl om, at jeg ville gerne blive ved med at spille fodbold. Fodbold gav mig et pusterum, når jeg kom ud på banen. Det blev et fristed, hvor jeg ikke skulle tænke på alt det hårde og svære, som hele familien gik igennem”.

“Både mine trænere og holdkammerater accepterede og forstod, hvis jeg gik tidligt. Generelt set hjalp mine holdkammerater rigtig meget. De var utrolig gode til at spørge ind til det og var interesserede i, hvordan det gik med min mor og hvordan jeg havde det med det hele. Når jeg ikke var til træning, så skrev de og var bare så forstående. De gange, hvor jeg ikke var der, vidste de godt hvorfor og forstod, at der var noget her, der var større end fodbold. De var mega forstående”.

Selvom Laura Juul fra tid til anden sad over eller gik tidligt fra en træning, droppede hun ikke fodbolden. For det fællesskab hun oplevede fra alle omkring holdet og den støtte, hendes mor gennem flere år havde givet, gav mod på mere. Det var vigtigt for hende at blive ved med at spille, selvom det var svært at undvære sin største fan i medgang og særdeleshed i modgang.

“Min mor har altid været der og fulgt mig i tykt og tyndt, men det kunne hun ikke mere. Det var ikke muligt for hende at tage med til udebaneture Jylland eller samlinger i udlandet. I stedet måtte hun lægge derhjemme, hvor jeg tydeligt kunne se på hende, at hun var meget syg. Så det var selvfølgelig hårdt for mig, men i den grad også for hende. Det betød også, at når jeg gik på banen, så tænkte jeg over, at jeg spillede for hende, for jeg vidste, at hun lå derhjemme og så med. På den måde holdte det mig i gang at spille til ære for hende”

Læs også: Rocco Romeo havde kræften tæt på: Det var en hård tid

Fodbold kan gøre en forskel for mange

Heldigvis fik Laura Juuls og hendes mors historie en lykkelig slutning, som der heldigvis er et stigende antal i Danmark der også oplever. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er 5-års-overlevelsen over tid steget med ni procent point siden år 2000 (fra 78 pct. til 87 pct.).

For få måneder siden blev Laura Juuls mor erklæret kræftfri og det betød selvsagt meget for den i dag 19-årige fodboldspiller. Som følge af de erfaringer og oplevelser forløbet har givet hende og familien, valgte hun derfor at arrangere og afvikle en “Fodbolddag for kræftramte børn” i oktober måned. Målet med dagen var at give “verdens bedste fodbolddag” til børn og søskende, der er eller har været kræftsyge.

Det var vigtigt for Laura Juul at kunne give noget videre til de børn og familier, der kæmper en hård kamp mod en alvorlig sygdom. Arrangementet havde støtte fra blandt andre Capelli Sport og Spar Nord samt fremmøde og fodboldtræning ved store profiler som landsholdsspiller Theresa Eslund, Superliga-profil Mikkel Rygaard, HB Køge-spillerne Magnus Wørts og Kyra Carusa og underholdning ved musikeren Toko.

Der er rigtig mange, der samler ind til Kræftens Bekæmpelse – og det er rigtig fedt. Men jeg ville gerne være med til at gøre en konkret forskel for de børn, der går med den her sygdom, som er så unfair. Derfor tænkte jeg, at jeg ville gøre noget for de her børn. De skulle også have en optur. For det, som de børn har været igennem er meget værre, end hvad vi overhovedet kan forestille os”,

Det var klart en af de største oplevelser i mit liv. Jeg har aldrig set så mange glade ansigter – det var så rørende. Jeg havde forældre, der efterfølgende kom over til mig og sagde, at de i lang tid ikke havde set deres børn være så glade. For det kunne noget, det her fodbold. Fodbold er nemlig ikke bare fodbold. Fodbold kan også skabe et sammenhold, som alle kan deltage i og det lige meget hvor gammel du er, hvor god du er, hvem du er og så videre. Det er en ting, som man altid kan have det sjovt med”.

Det vigtigste, som Laura Juul har lært af det sidste år og forsøgt at give videre blandt andet igennem “Fodbolddag for Kræftramte børn” er en dyb og altoverskyggende taknemmelighed, som hun tager med sig resten af livet.

“Det gik op for mig, hvor mange ting i livet og hverdagen, der fylder meget, som faktisk er ligegyldige. Jeg har helt sikkert lært, at man skal være glad for det man har, for den her sygdom er mega unfair og den rammer så mange personer, hvor man mindst venter det”, slutter Laura Juul af, inden hun bevæger sig ud til endnu en fodboldtræning med et stort smil på læben.

For i dag går meget igen godt for Laura Juul.

DreisStorgaard