shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Foto: Noah Thilemann

Leo Walta ny mand i HB Køge

HB Køge har på transfervinduets sidste aften indgået en lejeaftale med den finske ungdomslandsholdsspiller Leo Walta, der kommer til klubben fra FC Nordsjælland på en aftale der gælder for resten af indeværende sæson.

“Leo Walta er en rigtig dygtig og typisk FC Nordsjælland-midtbanespiller. Det har også gjort ham eftertragtet og derfor er vi virkelig glade for, at han har valgt at komme ned til os syd for København. Vi betragter ham som en Superliga-spiller, der skal have nogle kampe i benene – derfor er vi også sikre på, at han kan blive en stor gevinst for os i foråret,” siger HB Køge-direktør Per Rud.

19-årige Leo Walta skiftede fra HJK Helsinkis ungdomsafdeling til FC Nordsjælland som 16-årig, og blev rykket op i klubbens Superligatrup to år senere. Han står noteret for 23 ungdomslandskampe for Finland og 23 kampe for FC Nordsjælland.

“Jeg har efterhånden været i FC Nordsjælland i et godt stykke tid uden at spille fast. Så det er blevet tid til at jeg skal have noget spilletid og det kan jeg få i HB Køge, som igennem længere tid været meget interesserede i at få mig ned til dem. Så nu gør vi det! Jeg glæder mig bare til at slutte mig til holdet, spille nogle kampe og hjælpe med at rykke klubben opad i tabellen,” siger Leo Walta.

Leo Walta får trøjenummer 8 i HB Køge.