shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Lisdorf før KoldingQ: Skal fortsætte de gode takter

I søndags vandt vi i en fantastisk kamp over Brøndbyernes IF, men har fået armene ned igen og har brugt denne uge på at forberede os godt til vores næste kamp på lørdag i Kolding.

KoldingQ er et formstærkt hold, som vi uden tvivl skal have respekt for. Deres fem sejre i de sidste syv kampe viser, at de har udviklet sig stærkt siden sidst vi spillede imod dem. Her vandt vi på hjemmebane i august måned med cifrene 3-1.

I sidste weekend slog Kolding Q overbevisende FC Thy/ThistedQ 3-1 og de virker som et kollektivt fysisk stærkt hold med gode og stabile spillere på alle positioner. En spiller som Cecilie Fløe er en, vi holder særligt øje med. Hun er kommet rigtig godt i gang på deres højre side.

Vi skal derfor være super motiveret og koncentreret fra kampens start. Det kommer til at handle om, at vi skal forsøge at stresse dem, så de ikke får gang i deres gode positionsspil. Samtidig skal vi selvfølgelig fortsætte de gode takter og være kompakte og udnytte de omstillingsmuligheder, som vil opstå. Vi skal tro på os selv og give os et hundrede procent i gennem hele kampen, så vi kan matche Koldings gode fysisk i nærkampene.

Det er en stor fornøjelse at følgende spillernes udvikling og gode sammenhold, hvor jeg ved, at de vil gøre deres bedste, hver især for at hive endnu en sejr hjem til HB Køge.

Fodboldhilsener,
Peer Lisdorf

Gjensidige Kvindeliga

KoldingQ – HB Køge

Lørdag den 17. oktober kl. 14.00

Fynske Bank Arena (kunst)