Ljuti: “Gutterne har taget rigtig godt imod mig”
Valon Ljuti var lørdag eftermiddag tilbage på sin gamle hjemmebane i Sundby Idrætspark, da HB Køge spillede ugens – og opstartens – anden træningskamp. I HB Køge var der igen spilletid til 21 spillere, og der blev skiftet ti spillere ud i pausen, således, at alle fik spilletid.
Efter kampen, der endte med et sent 2-1-nederlag mod Fremad Amager, synes Valon Ljuti, at der alligevel havde være fine takter – særligt i første halvleg hvor Ljuti selv var på banen.
“Jeg synes, første halvleg gik rigtig godt. De havde bolden meget, men vi stod godt og kompakt, og kom frem til de chancer, vi skulle score på. Vi scorede heldigvis en, og jeg synes, det ser godt ud”.
Det er kun halvanden uge siden Valon Ljuti trænede med sine nye holdkammerater i HB Køge for første gang, men tilvænningen er gået rigtig godt, fortæller han.
“Jeg er gledet rigtig godt ind på holdet, synes jeg. Gutterne har taget rigtig godt imod mig, og det har trænerteamet også”.