Lodtrækning til 2. runde af Sydbank Pokalen
Selvom HB Køge endnu ikke har været i aktion i 1. runde til Sydbank Pokalen, så er der allerede trukket lod til 2. runde af pokalturneringen, og det blev en interessant lodtrækning, set med HB Køge-briller.
Hvis HB Køge i 1. runde af pokalturneringen besejrer FA 2000 fra 2. Division, så bliver HB Køges modstander i 2. runde Bispebjerg Boldklub fra Serie 1
Bispebjerg Boldklub leverede tidligere på ugen en stor pokaloverraskelse ved at sende NordicBet LIGA-klubben FC Helsingør ud af pokalturneringen med en sejr på 2-1.
HB Køges pokalkamp mod FA 2000 i 1. runde af Sydbank Pokalen spilles onsdag den 23. september kl. 19.00.
Kampene i 2. runde spilles som udgangspunkt i perioden fra den 6. – 8. oktober.