Capelli Sport - HB Køge partner
shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Lune Carlsen spiller op til dans ved Fest & Auktion

Der er masser af underholdning i vente for de flere hundrede gæster ved årets Fest & Auktion i HB Køge og NETVÆRKET. Der er allerede præsenteret navne som stand-up komikeren Jacob Taarnhøj og sangeren Erann DD, og nu er HB Køge og NETVÆRKET klar til at præsentere endnu et navn til programmet.

Når selve auktionen er overstået og det for alvor bliver tid til at spille op til dans, så bliver det med Lune Carlsen ved mikrofonen. Lune Carlsen, der optræder med Kim Larsens største hits, spiller en koncert af halvanden times varighed og får derfor æren af at holde festen i gang.

Jan Carlsen er en mand, der altid har, og altid vil beundre den folkekære Kim Larsen. Man kan, hvis man kender ham, umuligt have undgået at høre hans utallige imitationer af Kim Larsen – for han har gjort det siden han fandt ud af, han kunne, i en meget ung alder. Lune Carlsen har fuld fart frem på scenen og fokus på underholdningen.

Glæd jer!

Program ved Fest & Auktion

17.00 // Ankomst hos Comwell Køge Strand

17.20 // Der bydes velkommen i Festsalen

17.30 // Lækker buffet med kolde og lune retter.

  • Vine, øl og vand under middagen. Efterfølgende serveres der kaffe.
  • Efter middagen er drikkevarer for egen regning

19.30 // Stand-up v/ Jacob Taarnhøj

20.15 // Auktion – del 1

21.30 // Livemusik v/ Erann DD

22.15 // Auktion – del 2

23.00 // HB Køge Lotteriet

23.30 // Koncert med Lune Carlsen

01.30 // Tak for i aften

Fest og Auktion er medlemmerne af NETVÆRKET der står bag HB Køge, som kan inviter sin bedre halvdel, medarbejdere, kollegaer eller venner med til denne fest.
Tilmelding med antal via HB Køge Engage for kr. 695,- pr. person (ex moms).

Evt. spørgsmål kontakt HB Køges Brian Romme på [email protected] eller 20 94 03 34.