shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Lynhurtig amerikaner skriver to år med HB Køge

Efter at have været en vigtig brik i sidste sæsons oprykning, er Maddie Pokorny og HB Køge blevet enige om en toårig kontrakt. Dermed fortsætter kantspilleren og skal være med til at sikre en god første sæson i landets bedste kvinderække: Gjensidige Kvindeligaen.

“Jeg forventer at Maddie bliver en profil i Gjensidige Kvindeliga. Hun er nemlig ikke sjov at spille overfor. Det skyldes, at hun har en ekstrem fart uden bolden, men det er faktisk farten når hun har bolden, der gør hende til noget helt specielt. Samtidig er hun faldet utroligt godt til udenfor banen, hvor hun allerede holder meget af byen, holdkammeraterne og staben i klubben. Derfor var det en nem beslutning, at tilbyde hende en forlængelse af kontrakten”, siger sportschef Jonas Nielsen

“Jeg er virkelig glad for at forlænge min kontrakt med HB Køge. Den her mulighed er noget helt særligt og jeg kunne ikke bede om større og mere støtte fra både holdet og trænerteamet. Den kunne jeg mærke, da vi kvalificerede os til Kvindeligaen og det var fedt, men det bliver først rigtig sjovt, når vi tager hul på den nye sæson på søndag – og vi er klar”, siger Maddie Pokorny selvsikkert

Fakta om Maddie Pokorny
Født: 24. november 1996
Position: Midtbane
Højde: 160 cm
Tidligere klubber: Saint Louis University // Chicago Red Stars // HB Køge –