Maria Uhre trives som tophold og en del af HB Køge

Som nyoprykket ligahold fører HB Køge landets bedste kvinderække og det med en kun 21-årig anfører, der spillede Serie 1 for ganske få år siden.

Da HB Køges kvindehold i sommeren 2020 sikrede sig oprykning til landets bedste fodboldrække, Gjensidige Kvindeligaen, var det en foreløbig kulmination på en vild og fantastisk rejse, der gennem flere sæsoner har kastet den ene optur efter den anden af sig. Med fem oprykninger i streg er holdet gradvist og stødt steget i graderne.

Men opturen er ikke stoppet blot fordi man nu spiller i Gjensidige Kvindeligaen. Derimod har holdet fortsat den imponerende formkurve og overvintrer på førstepladsen. Blandt andet foran de to mastodonter i dansk kvindefodbold, Brøndby IF og Fortuna Hjørring, der gennem de sidste årtier har kørt parløb alene i front af dansk kvindefodbold.

Nu er en ny modstand kommet med i det løb i form af HB Køge, der uge efter uge bliver ledet an af holdets 21-årige anfører, Maria Uhre.

”Meget at lære”

Som blot 21-årig er Maria Uhre en af de absolut yngste anførere i Gjensidige Kvindeligaen. Uhre fik sammen med mange af sine holdkammerater sin debut i landets bedste række i juli måned. Derfor har Uhre også skulle vænne sig til modstanden og det nok engang højere niveau. For selvom man fører rækken, har slået Brøndby IF med historiske 5-0 og taget alle med storm, har det hele ikke været en dans på roser hele vejen igennem.

“Der har helt klart været modstand og meget at lære det sidste halve år. Der har både været op- og nedture. Som da vi slog Brøndby IF med 5-0 for derefter at spille 3-3 i Kolding i en kamp, hvor vi burde have haft meget mere kontrol. Så på den hårde måde har vi lært, at i Ligaen skal man være på hver gang. Det nytter ikke noget at have en offday, for så skal vi kæmpe for meget og unødigt. Man skal være på fra start i hver kamp”, siger Maria Uhre om det første halve år i landets fornemmeste fodboldselskab, og uddyber om sin egen udvikling.

“Lige da vi var rykket op og i anden kamp spillede mod Brøndby synes jeg godt nok, at det var hårdt. Særligt på konditionen kunne jeg godt mærke, at jeg pludselig skulle løbe mere og det var fysiske hårdere at spille hver enkelt kamp. Men som vi kom længere hen i efterårssæsonen kunne jeg godt mærke at overskuddet voksede og jeg synes også, at vi som hold har udviklet vores spil til at være mere i boldbesiddelse og det giver igen mere overskud“.

Leder på og udenfor banen

Da Maria Uhre for godt og vel et år siden blev udnævnt til anfører i HB Køge og der ventede en række spændende kampe i 1. Division, var det første gang i sin fodboldkarriere at midtstopperen på den måde skulle tage mere ansvar.

“Det var meget nyt at blive anfører i så tidlig en alder, og da jeg blev valgt, var jeg også en meget atypisk anfører. Jeg var ikke den der råbte højest eller var så højrøstet – på banen i hvert fald. Det har været en udfordring, men fra start har jeg været klar til at tage den. Rollen som anfører har også været med til at udvikle mig som spiller, så det synes jeg, er fedt at have oplevet”, siger Maria Uhre og fortsætter:

“Men når det så er sagt, så har min rolle som anfører har ikke ændret sig meget i Ligaen. Jeg skal stadig være med til at gå forrest, når vi oplever modstand og kæmpe for det. Det ligger sådan set til mange spillere på holdet, men på øverste hylde er det lidt mere udtalt end tidligere, at jeg skal slå igennem og slå til hver gang”.

Udvikling i såvel klub som opbakning

Da kvindeholdet officielt blev en del af HB Køge A/S per 1. juli 2020 betød det også, at Maria Uhre og holdkammeraterne kom under vingerne på en organisation, der bød dem velkomne med åbne arme. Med en klar og tydelig ambition om at give lige muligheder for kvinder og mænd har holdet oplevede en stor ændring i det setup og den hverdag, der omgiver dem – og når man samtidig tager i betragtning, at flere af spillerne for bare få år siden spillede i landets femtebedste række bliver dagligdagen hele tiden løftet til et endnu højere niveau.

“Som spiller har opgraderingerne og ændringer omkring holdet betydet, at vi har følt os mere værdsat. Nu har vi mulighed for at gå til fysioterapeut, massør eller mentaltræner alt efter hvad den enkelte har brug for – både til hverdage og i weekenderne. Det har helt klart opgraderet vores forberedelser til kampene, da vi har mulighed for at få finpudset de sidste ting eller lige banket den sidste rust af stængerne. Det er klart værdsat fra min side og noget, vi er rigtig glade for”, fortæller Uhre.

Foruden strukturelle og organisatoriske justeringer og forbedringer har holdet i hele 2020 huseret på Capelli Sport Stadion, der er blevet holdets nye hjemmebane – et ægte fort. Det er nemlig endnu aldrig sket, at holdet har tabt en hjemmekamp og når man samtidig spiller underholdende fodbold er det svært ikke at tiltrække nye fans.

“Jeg har klart en oplevelse af, at vi er blevet mere kendte og anerkendte både i byen og på stadion. Det er selvfølgelig fantastisk fedt for os – nu sidder der folk på lægterne, vi ikke har nogle tilknytning til, men som bare gerne vil støtte op om os. På stadion bliver der altid skabt en god stemning, hvor der bliver klappet og jublet, når vi har en stor chance, hjørnespark eller sådan noget. Det giver klart noget ekstra til holdet, at der sidder nogle derude og vil os det bedste. Det har vi ikke på samme måde oplevet før – tidligere har det jo kun været en mor eller far, der råbte og heppede. Det giver os mod på meget mere”, slutter Maria Uhre.