shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Mehder opereret

Frederik Mehder blev i går fredag opereret efter det alvorlige uheld, han var indblandet i i tirsdagens pokalkamp imod Kerteminde Boldklub. Operationen var vellykket og Frederik har det efter omstændighederne godt.

Frederik Mehder blev efter sammenstødet en halv time inde i kampen kørt med ambulance til Odense Universitetshospital, hvor røntgenfotos viste, at han havde pådraget sig tre brud i ansigtet: to omkring øjenhulen og et på kindbenet. Derudover havde han også pådraget sig en hjernerystelse.

Gårsdagens operation i København blev derfor hurtigt planlagt og er altså nu gennemført med succes.

Frederik skal nu forholde sig i ro i nogle dage, inden han så småt kan begynde at bevæge sig og dyrke motion igen. Det er forhåbningen, at han kan træne med på banen igen for HB Køge om en måneds tid.

Alle i klubben ønsker Frederik god bedring – og sender i øvrigt samme ønsker til Kertemindes Johan Blirup, der også kom til skade i situationen.