shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Mendoza: Skal vise at vi vil det

Efter søndagens nederlag til Næstved BK var målmand Kevin Ray Mendoza ligesom resten af holdet tydeligt nedtrykt og frustreret over resultatet. Som bekendt vandt sydsjællænderne med 2-1 i en kamp, hvor det fortæsklede udtryk om at vise, at man vil det mere end modstanderne blev aktuel:

“Det er tydeligt, at vi ikke vinder vores dueller og ikke viser, at vi vil det nok. Det er jeg helt sikker på, at vi vil, men Næstved viser det bare mere end os”, siger Kevin Ray Mendoza og fortsætter;
“Alle skal kigge indad og vi skal alle give vores bedste. Jeg ved, at vi allesammen gerne vil det og vil have succes sammen, men lige nu, har vi brug for lidt ekstra. For øjeblikket har vi den ene off day efter den anden, og det går ikke på det her niveau. Vi skal tage hinanden ved nakken.”

Hvad skal der til?

“Vi skal gøre det kollektivt og løfte hinanden op. Sammen skal vi give hinanden den selvtillid og det boost, der skal til. Det er bare så vigtigt, at vi står sammen som et hold. Det er måske et af de steder, vi fejler for tiden.”

“Hvis man skal se positivt på kampen, så kan vi tage med, at vi igen får et frisk pust fra udskiftningsspillerne. Vi har en stærk bænk og det kan være med til at hjælpe os i et pakket kampprogram.”

Foto: Martin Håkan // Coverganda