shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Morten Karlsen: Er blevet bedre til at spille anden halvlege

Fredag aften fik HB Køge et point med hjem fra Skive efter en uskøn kamp, hvor der var muligheder til begge hold for at lukke opgøret. Det lykkedes ikke og i stedet endte det med en pointdeling. Det betyder også, at HB Køge ikke har tabt de sidste tre kampe, hvor det er blevet til syv point ud af ni mulige – og det er egentlig godkendt for cheftræner Morten Karlsen:

– 1-1 er ok taget i betragtning af, at vi har fået point i de sidste tre kampe – syv point ud af ni mulige. Set i lyset af det, er det okay. Set i lyset af, at vi igen kom bagud og skulle kæmpe os tilbage er det også godkendt. Og det lagt oveni, at det er i anden halvleg, at vi kommer tilbage – som er et af vores klare fokuspunkter – så er alle de her ting godkendte,

– Det er rart at kunne sætte en spiller som Jubril (Adedeji, red.) ind, men samtidig også kunne starte med nogle gode spillere inde. Så kan man så diskutere, hvem der rammer dagen. Jubril kommer ind og skaber en masse chancer for os, har et skud på stolpen og skaber en masse chancer for os. Så det vidner da om, at der er en, der banker på til startopstillingen,

– I sidste sæson smed vi et hav af føringen og tabte en masse anden halvlege. Så, at vi har udviklet os der, er jeg rigtig, rigtig glad for. Det er også et udtryk for, at der er lidt bredere kvalitet og lidt højere kvalitet,

– Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at dommeren overruler sin fjerde dommer, der gør ham opmærksom på, at spilleren, der tager det indkast, der leder til Skives mål, står over en meter inde på banen. Men hvis vi kigger på os selv, så er det ikke fordi jeg synes, at vi ikke var klar. Der er også en modstander, der forbereder sig.,

– Jeg ville jo gerne have haft tre sejre på stribe, men vi har også aftalt med os selv, at på udebane er det acceptabelt at få et point, selvom vi skal blive bedre til at køre kniven ind, når vi har overhånden. Nu har vi en kamp mod Roskilde KFUM på tirsdag, så er det er egentlig ok at få en lille landsholdspause.

Næste opgave for HB Køge er tirsdag den 3. september, hvor Danmarksserieholdet Roskilde KFUM byder op til dans i Sydbank Pokalen.