shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Morten Karlsen: “Har medgang og overskud”

Søndag hentede HB Køge endnu en flot sejr, da Fremad Amager blev besejret med 3-1 på Capelli Sport Stadion. Sejren kommer efter en god indsats i onsdag, hvor FC Roskilde blev besejret. Og det glæder cheftræneren at se holdet lykkedes på samme måde, som de arbejdede på, da tingene ikke gik HB Køges vej:

– Igen var det en dejlig sejr. Det er altid dejligt at vinde. Det var også en arbejdssejr. Der var nogle gode gode taktiske ting i kampen. I dag var det indsatsen og arbejdskræften, der blev lagt i kampen, der gjorde forskellen.

– Vi ændrer to mand i startopstillingen i forhold til sejren over FC Roskilde og undervejs i kampen kommer Jubril (Adedeji, red.) ind og gør det rigtig godt. Det er der også andre, der gør – både mod FC Roskilde og i dag. Og det fortæller, at vi har en god bredde i truppen, når vi får sat tingene rigtigt sammen og vi kan ændrer på, hvad der passer bedst til opgaven. Det fortæller mig også, at vi har en rigtig god og sund konkurrence.

– Frem mod fredagens kamp mod Skive er der ikke nødvendigvis meget, der skal lægges på. Det er fastholdelse af de ting, der lykkedes – og det er uden at lyde for frisk. Men jeg synes, at jeg så nogle af de samme ting mod Viborg og Kolding. Det er den gode struktur, vi har. I de sidste to kampe har vi så haft overskuddet, medgangen og kvaliteten til at få tingene til at gå vores vej.