shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

MSV Duisburg venter i test

HB Køge har i denne uge besøg af Capelli Sport-samarbejdsklubben fra den tyske bundesliga, MSV Duisburg Frauen, der altså har planlagt en træningslejr på Capelli Sport Stadion i Køge.

I forbindelse med Duisburgs træningslejr i Køge har der været lagt op til et helt specielt samarbejde mellem dem og HB Køge Women, hvor der har været alt fra træningspas, sociale arrangementer og diverse oplæg på skemaet. Torsdag formiddag kulminerer det hele så i en venskabskamp mellem de danske mestre fra HB Køge og gæsterne fra MSV Duisburg.
Cheftræner Kim Daugaard har været svært begejstret for besøget, der blandt andet har givet anledning til en unik udveksling af erfaringer.

“Vi er utroligt glade for, at dette besøg kunne realiseres. Capelli Sport-netværket giver os her en helt unik mulighed for både at udveklse erfaringer, men også prøve kræfter imod et professionelt team fra øverste hylde. At spille mod Duisburg, der spiller i Bundesliga i den bedste række i Tyskland, er en god og vigtig målestok og noget, vi skal stræbe efter at kunne konkurrere imod – specielt med vores deltagelse i Champions League,” fortæller cheftræner Kim Daugaard om besøget fra MSV Duisburg.

“Vi forventer, at vi møder en modstander, som er utroligt veletableret. Vi er klar over, at Duisburg kommer til at matche os på alle parametre og kommer til at give os kamp til stregen. Det er dog en udfordring, som både trænere og spillere glæder sig til at prøve kræfter med,” slutter Kim Daugaard om forventningerne til morgendagens modstander.

Der er kick-off torsdag d. 10. august klokken 11.00.