shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Nederlag i første test

HB Køge blev ”grillet” i varmen i de første 45 minutter af søndagens testkamp mod FC Nordsjælland. Her scorede FC Nordsjælland alle mål i det, der endte med en 3-0-sejr i deres favør.

”Vi var udfordret i første halvleg. Det må vi bare erkende. FC Nordsjælland havde et ekstra gear. Vi fik aldrig ro over vores spil. Det skal med i billedet, at vi jo på forhånd havde besluttet at stille med to forskellige hold, hvor der reelt ikke var de store relationer mellem spillerne. FC Nordsjælland brugte færre udskiftninger og er tydeligvis lidt længere fremme i forberedelserne til den nye sæson end vi,” sammenfatter first team coach Lars Jacobsen.

Anden halvleg var mere jævnbyrdig. Her havde HB Køge flere muligheder for at komme på tavlen, og en spiller som Jubril Adedeji viste i flere glimt, at han kan blive et aktiv den kommende sæson.

”Vi var fint tilfredse med præstationen i anden halvleg. Det store billede er vel, at det gik som forventet. Vi har været i gang mindre end en uge, og er i gang med et langt tilløb til sæsonstarten,” siger Lars Jacobsen.

HB Køge har foreløbig yderligere et par træningskampe i kalenderen mod Lyngby og Næstved, inden premieren mod Hobro den 24. juli.

På søndag drager Daniel Agger og Lars Jacobsens mandskab i træningslejr på Bornholm.