Niklasson før AaB: Forventer masser af fight
Lærke Niklasson, på søndag gælder det AaB i sæsonens første kamp. Glæder du dig?
“Ja, jeg glæder mig meget. Det bliver virkelig spændende. Og jeg ser frem til at spille en god kamp.”
Det har været en relativ kort opstart forud for sæsonen. Hvordan har det været at komme tilbage, komme i gang igen og se nye ansigter?
“Det har været helt vildt fedt at komme i gang igen. Vi har haft to ugers pause, men ser altid frem til at komme tilbage på træningsbanen. Og det er bare fedt med nye ansigter. Så det er rigtig lækkert. Det bliver det også når vi starter op med kampe igen.”
Hvordan har stemningen været, nu der også er kommet nye ansigter?
“Den har egentlig været fint nok. Bedre end forventet, vil jeg egentlig sige. Folk er jo bare kommet ind med et smil og man har ikke rigtig følt, at der har været de udskiftninger. Man har ikke følt, at der har været så mange udskiftninger, som du siger. Nye som gamle tager positivt mod det og er bare glade og smilende. Så det har faktisk været rigtig fint.
AaB kender vi jo fra den sidste kamp i Kvalifikationsturneringen, hvor vi vinder 3-1. Hvad tror du, at det bliver for en opgave på søndag?
“Jeg tror, at det bliver to hold, som kommer til at kæmpe om sejren. Det var en rigtig spændende kamp sidst, så det tænker jeg også, at det bliver denne gang. Så det ser jeg frem til. En rigtig spændende kamp med en masse fight og god fodbold.”
Gjensidige Kvindeliga
HB Køge – AaB
Søndag den 9. august
Capelli Sport Stadion