Niklasson siger på gensyn til hjerteklubben
Lørdag eftermiddag blev Lærke Niklasson sammen med resten af HB Køges kvindesenior-hold kronet til danske mestre, da en eventyrlig sæson endte med en flot førsteplads i landets bedste række, Gjensidige Kvindeligaen. Efter to år som HB Køge-spiller betød det dog også en afsked med de blå/sorte trøjer, der efter sommeren bliver skiftet ud med hvide ditto, når Køge skiftes ud med Massachuttes. Lærke Niklasson skal nemlig til det anerkendte University of Massachussetts, hvor hun er blevet tilbudt et full paid scholarship, der kombinerer studiet ‘public health’ med fodboldtræningen.
Således arvtager den ene vilde drøm om et dansk mesterskab den anden for angriberen, der har drømt om en tilværelse som studerende i det amerikanske gennem en længere årrække.
“Siden jeg kom til klubben, er det egentlig noget, jeg har haft i udsigt og håbet på ‘måske’ kunne ske. Da jeg havde mine første samtaler med Jonas (Nielsen, Head of Recruitment, red.) tilbage i 2019 nævnte jeg, at jeg på et tidspunkt godt kunne tænke mig at opleve fodbold i USA. På det tidspunkt var det slet ikke i udsigt, at vi kunne blive professionelle i HB Køge som nu, så dengang var det lidt nemmere at se frem til og begynde at arbejde på”, siger Lærke Niklasson efter lørdagens sejr.
“Sidste år fik jeg også et tilbud fra et andet college, men nu skal jeg til Umall Lowel (University of Massachusetts Lowel, red.), som bare passer helt vildt godt til min spillestil, har en rigtig god træner og generelt passer godt til mig som person. Det har været et forløb, der har taget et års tid og som sagt startede, da verden i HB Køge så noget anderledes ud. Jeg har løbende haft en masse møder med dem og det føles rigtig for mig nu at skulle derover”.
Det tager dog intet fra den flotte præstation og den indstilling, som Niklasson har vist i HB Køge i løbet af de sidste to år. Det er blandt andet blevet til en topscorer-titel i 1. Division, en pokalsemifinale og sluttes nu af med et dansk mesterskab. Så selvom det er hendes egen beslutning, er det også med en vis mængde vemod, at det nu bliver til en afslutning på et eventyr, der nærmest kun lige er begyndt.
“Det er virkelig mærkeligt at stoppe nu. Jeg fældede da en lille tåre, da jeg blev skiftet ud i kampen mod Brøndby. Der kunne jeg godt mærke, at det nu skete det, men samtidig at det er et ‘på gensyn’. Man ved jo ikke, hvordan verden ser ud, når jeg er færdig derover om fire år. Jeg har været en del af klubben i de sidste par år og det er mærkeligt at sige farvel til alle de gode mennesker og klubben. Men samtidig glæder jeg mig til det nye eventyr, som venter mig”, fortæller Niklasson og fremhæver hvad det er, der gør at HB Køge på kun to år er krøbet helt ind over huden på den livlige og glade angriber, som HB Køge-fans er blevet vant til at se storsmilende før, under og efter kamp.
“Nogle af de nøglepersoner – som Jonas Nielsen og Maria Uhre, der har været siden jeg startede – har været med til at gøre, at vi allesammen har det godt sammen. Jeg kan godt mærke, at den hverdag kommer jeg helt sikkert til at starte. Noget af det, jeg har mærket fra dag ét og har været glad for ved HB Køge er, at jeg fra første dag har fået mulighed for at udvikle mig. Til hver træning har der været plads til forbedring. Det har ikke været et miljø, hvor jeg “bare” blev smidt ind og selv skulle finde mig tilrette. Jeg er blevet modtaget godt og har fået plads til udvikle mig i takt med holdets oprykninger”.
I løbet af de sidste to år har Niklasson udviklet sig sammen med holdet, taget syvmileskridt hver sæson og hele tiden bygget på. Alene i den forgangne sæson har det for tilskuerne på Capelli Sport Stadion kunne ses, at hun er blevet en bedre fodboldspiller og støt, men sikkert, fundet sig til rette i den danske bedste fodboldrække. Det er pudsigt nok sket i en sæson, hvor HB Køge har taget hul på talentarbejdet på kvindesiden med ambitionen om at udvikle både gode fodboldspillere, men især også gode mennesker. Og det er lige præcis den ånd, som Niklasson har oplevet, siden hun startede i klubben.
“Det har været en udviklingsproces, som er vokset på mig i forhold til mig selv, mine valg i livet og min tro på egne evner. Jeg har virkelig taget meget med herfra og det er bestemt også på det personlige plan, at jeg har lært meget. I løbet af tiden i klubben har jeg fået en masse værktøjer med i rygsækken, der har gjort mig bedre som menneske”,
“Det er både mentaliteten – det er selvfølgelig hårdt at være i et elitemiljø – i forhold til at tackle de enkelte situationer eller perioder med modgang når man eksempelvis ikke altid spiller, men også i forhold til det taktiske. Jeg har aldrig før haft taktisk træning på samme måde, så det er virkelig fedt at have nogle af de små fifs med. Så på den måde kan man godt sige, at jeg både er blevet en bedre udgave af mig selv og en bedre spiller”.
Nu står den altså på USA, hvor hele Massachusetts synes at ligge for den hjertevarme Niklassons hurtige fødder. Hun sætter ikke et punktum, men et komma i sin fortælling sammen med HB Køge. En kombination af studie og fodbold, hvor der på begge arenaer skal toppræsteres og en ny hverdag på amerikansk. Nye venner, nye ansigter og nye klubfarver. Men lige meget hvad, er Lærke Niklasson stålfast og sikker på, at det ikke er et endeligt farvel til HB Køge.
“Jeg kommer helt sikkert herned på stadion og ser noget fodbold, når jeg kommer tilbage i juleperioden og til sommer. Det kan jeg jo ikke undgå. For mig er det her klubben”.