shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Nowak: Hjemmebane skal give en fordel

Nowak, fysisk træner, mental træner, fysioterapeut. Der sker meget i og omkring holdet. Vil du ikke prøve at sætte ord på det?

“Jeg oplever, at det går stærkt lige nu i klubben i forhold til, at der kommer meget mere professionelle forhold. Vi har sindssygt mange træner lige nu, der står klar til at hjælpe med diverse ting. Som du selv sagde: Mental træner, fysisk træner og en masse, som bare er der og støtter. Så det er helt klart gået meget, meget hurtigt fremad herude.”

Og hvad betyder det? Er det noget, der kan give nogle ekstra procenter på banen og gøre os endnu mere professionelle?

“Helt sikkert. Det gør også bare, at der er flere øjne på den enkelte spiller og man får input fra forskellige trænere. Også selvom du måske ikke lige er i startopstillingen, så er der nogle, der kan komme hen og sige nogle ord til dig. Jeg synes, at generelt er der nogle, der ser det mere overordnede på holdperspektivet og så er der plads til den enkelte spiller individuelt. Så det er ret fedt synes jeg.”

Læs også: Lisdorf før topbrag: Skal have fokus på os selv

Det skulle jo gerne udvikle sig til nogle point. Det kan vi jo starte med på søndag, når Brøndby kommer på besøg på Capelli Sport Stadion. Det bliver nummer et og to, der mødes. Bliver det sjovt?

“Det bliver en mega fed kamp. Vi mødte dem jo for et stykke tid siden, hvor jeg synes, at vi gjorde det godt. Vi viste, at vi godt kunne følge med, så det bliver spændende at se, om vi holder det niveau, som vi havde i den kamp. Nu har vi dem jo så på hjemmebane, så det burde gerne give en lille fordel og det glæder jeg mig helt vildt meget til.”

Og med en selvtillidstanker i pokalkampen i midtugen bør der være lagt op til god bold – eller hvordan føles det på holdet?

“Ja, jeg synes, at det har været fedt. Vi havde kampen, hvor der blev en masse plads til at alle kunne få spilletid. Så jeg føler også, at vi har nogenlunde friske ben alle sammen. Så folk er bare mega klar til en hård kamp på søndag, tror jeg.”

Gjensidige Kvindeliga

HB Køge – Brøndbyernes IF

Søndag den 11. oktober kl. 14.00

Capelli Sport Stadion