Ny 5-årig aftale med moderklubber på plads
Billede: Fra venstre mod højre
Per Rud (Direktør, HB Køge), Brian Schille Hansen (Køge Boldklub), Jannik Rose Jakobsen (Herfølge Boldklub), Søren Storgaard (Bestyrelsesformand, HB Køge)
HB Køge er glade for at kunne annoncere, at en ny 5-årig samarbejdsaftale med moderklubberne Herfølge Boldklub og Køge Boldklub er blevet indgået.
Aftalen betyder, at HB Køge også til 2026 vil have sine licenser for alle klubbens hold liggende hos moderklubberne, og det er et utroligt vigtigt fundament at have på plads for klubben, forklarer Direktør Per Rud.
“Det giver os ro, at basen er på plads. Det positive samarbejde, vi har klubberne imellem i hverdagen fungerer godt, og det er vi jo virkelig glade for kommer til at fortsætte. I moderklubberne i Herfølge og Køge arbejdes der stenhårdt, og leveres flotte resultater, ikke mindst på talent- og børnesiden. Der sker rigtig gode ting begge steder, og det er jo fantastisk at vi sammen har fået skabt nogle fodboldklubber, der sammen er velfungerende på både på både senior-, ungdoms- og børnesiden,” siger han.
Hans Hytteballe, bestyrelsesmedlem i Herfølge Boldklub og HB Køge udtaler:
“I Herfølge Boldklub betragter vi indgåelsen af samarbejdsaftalen som en anerkendelse af det store talentarbejde, der pågår i moderklubberne ift. at udvikle lokalt forankrede spillere til førsteholdet og til livet. Samarbejdsaftalens længerevarende perspektiv samt fine økonomiske løft giver os mulighed for at planlægge en målrettet udvikling og kvalitativt løft såvel sportsligt som ift. de fysiske rammer – til gavn og glæde for både moderklubberne og HB Køge. At samarbejdsaftalen samtidig er et meget vigtigt redskab i forhold til at understøtte den positive og konstruktive stemning, som kendetegner samarbejdet mellem Køge, Herfølge og HB Køge, er vigtigt at fremhæve.”
Aftalen betyder, at HB Køge danner rammen omkring førsteholdene for både herrer og kvinder, henholdsvis NordicBet Liga-mandskabet og Gjensidige Kvindeliga-holdet.
Samtidig optræder førsteholdene i følgende årgange i HB Køge-regi:
U19 Drenge
U18 Piger
U17 Drenge
U16 Piger og Drenge
U15 Drenge
U14 Piger og Drenge
U13 Piger og Drenge
Alle øvrige hold repræsenterer den klub, hvori licensen ligger. De kommende fem år vil tilknytningerne fordeles således:
Herfølge Boldklub
Herrer/Drenge: U17, U16, U15, U13, U13.
Køge Boldklub
Herrer/Drenge: Senior, U19
Kvinder/Piger: Senior, U18, U16, U14, U13