shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Nye ansigter mod FC Nordsjælland

Når HB Køge søndag kl. 14.00 løber på banen til sæsonens første træningskamp, er der “gamle kendinge” i startopstillingen, men undervejs bliver der også mulighed for at se nye spillere i aktion.

Det gælder forsvarsspilleren Lorenzo Gordinho, der senest har spillet for Viborg FF og lige nu træner med i HB Køge, ligesom Roskilde KFUMs topscorer Oliver Lassen får chancen. På toppen kommer flere af HB Køges nyoprykkede U19-spillere på banen.

“Vi er kun en uge inde i forberedelserne til den nye sæson. Det vil præge vores tilgang til kampen mod FC Nordsjælland. Vi kommer reelt til at spille med to forskellige hold, der hver får 45 minutter,” fortæller first team coach Lars Jacobsen.

” Vi går ikke så meget op i, hvad FC Nordsjælland gør. Her er der også trafik af spillere ind og ud. Der er stadig fire uger til sæsonstarten for os. Vi skal ud og spille en fodboldkamp, få nogle kilometer i benene og sætte nogle afleveringer sammen. Kampen er en påmindelse om, at ferien er forbi, men vi er kun på starten af den træningskurve, der bliver markant stejlere de næste to-tre uger,” siger Lars Jacobsen.

Der er kick-off i Farum kl. 14.00. Kampen bliver spillet på bane 6 i Farum, og streames af FC Nordsjælland.

Du kan se kampen i bunden af denne side.

HB Køges trup til træningskampen mod FC Nordsjælland

Frederik Mehder

Viggo Matthiesen

Nemanja Cavnic

Lorenzo Gordinho

Mike Jensen

Mathias Nielsen

Pierre Larsen

Joachim Rothmann

William Madsen

Jubril Adedeji

Daniel Thøgersen

Oscar Buch

Jacob Trenskow

Emilio Simonsen

Oliver Lassen

Abdul Arshad

Casper Jørgensen

Niklas Jakobsen

Adam Hansen

Malthe Karoli

Effiong Nsungusi

Erkan Semovski

Sebastian Larsen (U19)

Jonathan Lassesen