Okello om flot debutmål: “Rent instinkt”
Noble Okello fik onsdag aften sin debut i HB Køge-trøjen da han fik de sidste 29 minutter af 2-0-sejren over FC Helsingør.
“Det var en god følelse at komme ind og vinde sammen med holdet. Og det var en dejlig følelse at score i min debut. Gutterne har taget imod mig med åbne arme og har budt mig velkommen, og de har gjort det let for mig at falde til, og jeg er glad for, at de har taget så godt imod mig, så jeg var i stand til at spille godt i dag. Jeg synes, vi spillede en god kamp. Vi var godt organiserede som hold, og vi fandt vores vej i kampen og forsøgte at få bolden ned i bagrummet og gjorde det godt. Det var en fantastisk følelse da dommeren fløjtede af. Vi vandt og fortjente sejren”, sagde Noble Okello til HBKoge.dk kort efter slutføjtet i Helsingør.
Den canadiske landsholdsspiller skulle bare bruge et kvarter på banen i sin debutkamp inden han for første gang for alvor markerede sig i sin nye klub efter skiftet fra Toronto FC. Okello opfangede et halvsløjt udspark fra Helsingørkeeperen, kiggede op og sparkede bolden i kassen fra lang afstand. En flot første scoring af Noble Okello.
“Da jeg fik bolden, så jeg, at målmanden var lidt ude og stod lige ude i siden, og jeg var tæt nok på mål til at tage chancen. Da jeg fik muligheden skød jeg bare til bolden uden at tænke, og heldigvis gik den ind. Det var rent instinkt”.