shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Oliver Sonne skifter til Silkeborg IF

Oliver Sonne forlader HB Køge når kontrakten udløber ved afslutningen af denne sæson. Han skifter til Silkeborg IF, der den kommende sæson spiller i Superligaen.

” Det er – må vi indrømme – et trin op for Oliver. Vi havde gerne set, at han var blevet i HB Køge og havde fortsat sin udvikling her, men vi har forståelse for, at han vælger at teste sine muligheder i Silkeborg. Oliver er ærgerrig og vil gerne lære. Vi ønsker ham held og lykke og vil følge ham ”på afstand”, siger Per Rud.

20-årige Oliver Sonne har i denne sæson spillet 20 kampe for HB Køge. Han har scoret et enkelt sæsonmål. Samlet set står han noteret for 32 kampe i HB Køge-trøjen siden han som 18-årig vendte retur til klubben i sommeren 2019. Undervejs er det blevet til et mellemspil i FC København.