shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Opstartsprogram: Mestrene vender tilbage til træningsbanen

Torsdag morgen vender HB Køges Gjensidige Kvindeliga-mestre tilbage til træningbanerne efter en måneds vinterpause. Forude venter en længere opstartsperiode inden årets første betydende kampe spilles i midten af marts, hvor FC Thy/Thisted Q venter i Gjensidige Kvindepokalen.

Inden dén kamp venter dog en lang række uofficielle testkampe mod både danske og udenlandske modstandere, hvor Søren Randa-Boldt og resten af trænerstaben kan prøve nogle taktiske ting af, mens skarpheden poleres hos spillerne.

Opstartsprogram, HB Køge Women:
Torsdag d. 12. januar, 08.00: Træningsstart
Lørdag d. 28. januar, 12.00: Testkamp, HB Køge – FC Nordsjælland, Capelli Sport Stadion
Lørdag d. 4. februar, 14.30: Testkamp, HB Køge – Kristianstads DFF, Capelli Sport Stadion
Søndag d. 12. februar, 14.00: Testkamp, Kristianstads DFF – HB Køge, Kristianstads Arenaområde
Lørdag d. 18. februar, 15.00: Testkamp, HB Køge – Næstved HG, Capelli Sport Stadion
Søndag d. 5. marts, 13.00: Testkamp, HB Køge – FC Rosengård, Capelli Sport Stadion
Lørdag d. 11. marts, 15.00: Gjensidige Kvindepokal, FC Thy/Thisted Q – HB Køge, Sparekassen Thy Arena