Capelli Sport - HB Køge partner
shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Oskar Snorre er fremtidens målmand

I august måned hentede HB Køge en ny førstemålmand. 22-årige Oskar Snorre skiftede Lyngby ud med HB Køge, og gik med det samme ind og satte sig på pladsen som førstekeeper på Auris mandskab.

Snorre er født i København, men flyttede som toårig med familien til Tisvilde i Nordsjælland. Her startede fodboldkarrieren da Snorre allerede som treårig blev meldt ind i den lokale klub Vejby-Tisvilde Fodbold.

Her var Snorre markspiller frem til 11-12-års alderen, hvor han første gang gav sig i kast med handsker på hænderne, og siden da har Snorre været målmand. Som 13-årig skiftede han til Helsinge, og som 14-årig gik turen til Lyngby.

Fodbolduddannelsen i Lyngby

Og det var i Lyngby, at karrieren for alvor tog fart.

”Lyngby betyder meget for mig. De har givet mig min elitefodbolduddannelse, og givet mig min seniordebut. Da jeg kom med omkring førsteholdet i Lyngby var jeg 16 år og spillede på U17-holdet. Jeg trænede med en gang om måneden. Det blev til en gang om ugen, og før jeg vidste af det trænede jeg med stort set fast med, inden jeg som 17-årig blev en fast del af førsteholdstruppen som 3. målmand”, fortæller Oskar Snorre, der i 2018 spillede 14 Superligakampe for de Kongeblå.

”Jeg nåede aldrig at sidde på bænken inden jeg fik debut. Førstemålmand Mikkel Andersen var blevet skadet, og da vi derefter skulle møde Brøndby, og der står jeg på kassen. Jeg havde ikke tidligere været på bænken eller med omkring førsteholdet på den måde. Jeg havde trænet godt nok til at være foran Andreas Larsen på det tidspunkt, så jeg fik debut mod Brøndby uden tidligere at have været med omkring en kamp. Det var på Lyngby Stadion, men det blev Brøndby Stadion, for der var fandme mange Brøndbytilskuere. Vi taber 3-1, men jeg synes, jeg gør det okay – der er ikke meget jeg kan gøre ved målene”, fortæller Oskar Snorre.

”Jeg fik 14 Superligakampe i den halvsæson i Superligaen. Så fik jeg en hjernerystelse mod Silkeborg i den anden og afgørende playoffkamp mod Silkeborg, og derefter er jeg ude resten af sæsonen. Mikkel Andersen kommer tilbage fra sin skade, og jeg havde nogle skader i opstarten, og så fulgte et år uden særlig meget spilletid”.

Mislykket ophold i Norge

”Efter et år på bænken i Lyngby bliver jeg udlejet til Haugesund i Norge i sommeren 2019. Jeg får de første to kampe det efterår, men ryger på bænken. Da jeg i januar 2020 kommer tilbage til Lyngby er jeg skadet, og så må jeg i det første halvår af 2020 genoptræne og komme mig fra den skade”.

”Nogle klubber har fortalt løgnehistorier, og jeg har måske været lidt naiv og troet på det, og det gjorde at jeg måtte kickstarte min karriere. I Norge fik jeg to kampe, og så var det det. Deres keeper var skadet, og så skulle de bare bruge en til at fylde det rum ud, men da han kom tilbage, så røg jeg ud”.

Opholdet i Norge var altså ikke nogen dans på roser for den talentfulde U21-landsholdsmålmand, og da Snorre igen var fit indså han, at han måtte finde en anden klub, hvor han kunne få noget spilletid.

Og det var her, HB Køge – og andre bejlere – kom på banen.

”Jeg havde et renomme og et ry fra min halvsæson i Superligaen. Folk vidste godt, at jeg kunne noget – jeg havde bare haft nogle skader. Jeg var rigtig glad for at HB Køge kom på banen, og Lyngby var klar til at slippe mig, og det rigtig venligt af dem. Det var godt at HB Køge, Per og Heidi kom og overbeviste mig om, at det var det, der skulle ske”.

”Ligesom jeg havde håbet”

I HB Køge blev Snorre genforenet med sine tidligere kollega og konkurrent på ungdomslandsholdene, Casper Hauervig.

”Vi startede sammen på U16-landsholdet og har fulgt hinanden helt op til U19. Dengang var Hauervig førstemålmand på landsholdet, og jeg var andenmålmand. Vi har været på utallige rejser sammen som værelseskammerater helt frem til U19. Vi har altid været konkurrenter, men vi har altid ønsket det bedste for hinanden, men har gerne ville stå foran den anden”, fortæller Snorre.

Det første halve år i HB Køge har været fuldstændig som Oskar Snorre havde håbet på inden han satte sin underskrift på den treårige kontrakt, han og HB Køge indgik tilbage i august måned.

”Det har været ligesom jeg havde håbet. En masse spilletid, og folk har stolet på mig fra dag et, og jeg håber ikke jeg har skuffet. Jeg har i hvert fald gået ud og gjort hvad jeg kunne, og fortsætter med det, og prøver på hele tiden at blive bedre og bedre for hver kamp”.

Oskar Snorre har fra starten leveret på et højt niveau, og har fx reddet tre af de første fem straffespark, der er sparket mod ham.

”Det et indre skakspil man spiller med spilleren foran sig. Man kan sige – det er erfaring. Man kommer ud for en masse straffespark i sin karriere, også i ungdomsrækkerne. Man ved ligesom hvad folk tænker, hvilket tilløb de har, hvilket spark de har, hvor har de sparket før. Alle de der faktorer går med i hvad man tænker, og så er det selvfølgelig bare held nogle gange”.

”Heidi gør det over al forventning”

I HB Køge har Oskar Snorre for første gang fået en kvindelig målmandstræner, og i målmandsteamet med Hauervig, Snorre og Heidi Johansen har man opbygget et rigtig godt samarbejde.

”Jeg vidste godt, at der var en kvinde her inden det kom på tale at jeg skulle til HB Køge. Jeg kendte ikke Heidi i forvejen, og vidste derfor ikke, hvordan hun var, men det er over al forventning, det hun har præsteret for mig. Det er et tæt og godt samarbejde, vi tre har”, og nævner særligt hendes feedback om analyse af kampene.

”Hvilke aktioner man har haft i kampene, og hvad man ellers kunne gøre i de forskellige situationer. Den feedback er hun så skarp til, og vi er meget enige om udviklingspunkter, og hvad man er god til. Det er jeg rigtig, rigtig godt tilfreds med”, lyder det fra Snorre.

Drømme for fremtiden

At Oskar Snorre er en talentfuld målmand er der ikke tvivl om, og Heidi Johansen spår da også en stor fremtid for HB Køge-keeperen, men hvad tænker Snorre egentlig selv om sine fremtidsperspektiver, 5-10 år ude i fremtiden.

”Jeg kigger fra uge til uge. Jeg har oplevet før, at det pludselig kan være væk igen, og så sidder man pludselig på en bænk, og kigger ind på banen. Jeg nyder hvert sekund jeg bruger på banen. Jeg er rigtig dårlig til at kigge fremad, og man skal heller ikke kigge for langt frem, for pludselig står man måske efter tre år og tænker, at man egentlig skulle være et andet sted end man rent faktisk er, så det har jeg ikke lyst til. Jeg har lyst til at gøre det godt i næste kamp”.

”Alle drømmer om udland, og at spille hver gang. Det jeg har lært af de her to år på bænken i Lyngby og Haugesund har været, at jeg bare rigtig gerne vil spille og gøre det godt, og så skal alting nok komme til sin tid. Lige nu er kurven på vej opad igen efter to år, og jeg går efter at den kurve fortsætter opad, og så må tiden vise hvad der sker”.

Mange spillere har idoler, de ser op til eller lader sig inspirere af, men Snorre er sin egen, og kan ikke pege på én keeper, som han gerne vil være som.

”Jeg er mig selv. Der er ikke nogen, der er ens, og der er ikke nogen andre målmænd, jeg gerne vil være lige præcis som, men der er en masse aspekter, som andre klassekeepere har. Ter Stegens ro og spil med fødderne. Neuers redningsspil, og den frygtløshed og måden han går ud i boldene på. Schmeichels erfaring og frygtløshed. Der er en masse jeg kigger op til, og jeg ved, at jeg er langt under dem, men det er kun noget man kan skyde efter”.

Oskar Snorre, Heidi Johansen og Casper Hauervig.

Mayday Vinduespolering