HB KØGE OUTLET med op til 90% rabat

Søndag d. 5. maj er der dobbeltkamp på Capelli Sport Stadions kunstgræs – og HB Køge inviterer samtidig til HB KØGE OUTLET i Spar Nord Lounge, hvor der med udsigt til banen vil være vilde rabatter at hente på en masse sportstøj og i særdeleshed HB Køge gear.

HB Køge giver rabatter på mellem 50% og 90% på alle de seneste sæsoners kollektioner af både spiller-, træningstøj og merchandise. Udvalget bliver stort: fra fulde HB Køge-kampsæt til træningsundertøj over målmandshandsker og fodboldstøvler til regnjakker, hoodies og sneakers.

Vi skal af med det hele og derfor bliver tingene BILLIGE! Der er tøj fra børnestørrelse 116 (4-5 år) helt op til voksenstørrelse XXL.

Portene til stadion åbner klokken 12.00 og samtidig slår vi dørene op til vores OUTLET i Spar Nord Lounge. Klokken 13.00 møder HB Køges forsvarende mestre i kvindefodbold FC Nordsjælland i Gjensidige Kvindeliga og man vil i HB KØGE OUTLET kunne få hjælp til sine køb af de førsteholdsspillere, der ikke er involveret i kampen.

Kvindeliga-opgøret ventes fløjtet af omkring klokken 14.50, hvorefter de fremmødte tilskuere vil have en god times tid til at kigge de mange OUTLET-tilbud igennem, inden der igen er action på banen når klubbens NordicBet Liga-hold sparker kampen mod Hillerød Fodbold i gang på kunstgræsset klokken 16.00. Også før og efter herrernes kamp vil det være muligt at møde skadesramte herrespillere, der ikke kommer til at være involveret i Hillerød-kampen.

I pausen af begge kampe vil Netto stå for underholdningen, når heldige tilskuere får muligheden for at vinde gavekort til Nettos butikker, hvis de kan vise præcision og teknik med en fodbold.

HB KØGE OUTLET finder sted i Spar Nord Lounge’s ‘Lounge 1’ på første etage af hovedtribunen (Scor-tribunen) på Capelli Sport Stadion. Der er fri passage til HB KØGE OUTLET for tilskuere gennem glasdørene øverst på Scor-tribunen gennem hele dagen.

For folk, der gerne vil besøge HB KØGE OUTLET, men som ikke har planer om at se nogle af de to førsteholdskampe på stadion, er der adgang fra hovedtribunens forplads via ståltrappen i den sydlige ende af tribunen.

Læs mere om billet- og adgangsforhold for tilskuere på dagen her.

HB KØGE OUTLET har åbent helt til klokken 18.00 hvor NordicBet Liga-kampen ventes afsluttet. Outlet-varerne vil ikke kunne købes online men udelukkende i vores fysiske butik på søndag. Tilbuddene gælder så længe lager haves.

TIDSPLAN: Dobbeltkamp og HB KØGE OUTLET søndag 5. maj 2024
12.00: Dørene til Capelli Sport Stadion og HB KØGE OUTLET åbner
12.30: Mød HB Køges kvindespillere til HB KØGE OUTLET
13.00: Kampstart HB Køge – FC Nordsjælland, Gjensidige Kvindeliga
14.50: Forventet slutfløjt HB Køge – FC Nordsjælland, Gjensidige Kvindeliga
15.00: Mød HB Køges herrespillere til HB KØGE OUTLET
16.00: Kampstart HB Køge – Hillerød Fodbold, NordicBet Liga
17.50: Forventet slutfløjt HB Køge – Hillerød Fodbold, NordicBet Liga
18.00: HB KØGE OUTLET lukker

Hvor: ‘Lounge 1’ i Spar Nord Lounge
Adgang for tilskuere til kampene sker via glasdørene øverst på Scor-tribunen.
Adgang for folk uden billet/kort til en af kampene sker via ståltrappen længst nede mod Hallen på bagsiden af hovedtribunen.

Capelli Sport