shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Peer Lisdorf før Brøndby: Vil gøre alt for at stjæle point

Vi fik en fantastisk flot sejr i åbnings opgøret mod AaB. Her var vi var godt spillende, fysisk stærke, pressede nordjyderne højt på banen og dominerede med bolden. Der var rigtig mange ting, der lykkedes og vi havde en bred variation i vores opspil og gennembrud, hvilket gav os gode kombinationer i mellemrummene. Samtidig fik vi udnyttet bagrummet med vores hurtige spillere, når det var muligt. I alt spillede vi os frem til mange muligheder og var meget effektive i feltet, hvilket i alt gav os en sejr på 7-2.

Torsdag aften venter den sidste træning, hvor der er fokus på taktik og standardsituationer inden den spændende udekamp på lørdag klokken 14.00 i Brøndby. Brøndby vandt ligesom os deres første kamp 2-1 i Kolding og har generelt en kæmpe erfaring på holdet med mange mesterskaber og pokaler i løbet af de sidste to årtier. Så der er rigelig grobund for, at det nok skal blive en spændende udfordring for vores hold, der kommer med blot en enkelt ligakamp i bagagen.

Men vi tror på os selv og vi vil have fokus på vores egne kompetencer. En stor sejr mod AaB til trods, vil vi forsat udvikle vores spil og gøre alt for at stjæle point på lørdag mod en af rækkens helt store favoritter.

Venlig hilsen,
Peer Lisdorf

Gjensidige Kvindeliga-kamp

Brøndbyernes IF – HB Køge

Lørdag den 15. august kl. 14.00

Brøndby Stadion