shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Petry: “God opstart indtil videre”

Der er snart kun to uger til forårspremieren i NordicBet Ligaen, hvor HB Køge på hjemmebane møder Jammerbugt FC. Forud er gået en hård og god opstart. Det fortæller midtbanespilleren Lasse Petry til HBKoge.dk

“Jeg synes opstarten er gået rigtig godt indtil videre. Jeg synes, vi har trænet rigtig godt, vi har trænet hårdt og har haft nogle lange træningspas, og jeg synes, at niveauet er rigtig godt til træning. I kampene har det været lidt op og ned. I de to første gætter jeg på at der var trætte stænger, og så havde vi en rigtig god træningskamp i Sverige i sidste weekend,” lyder det fra Petry.

I løbet af januar måneds transfervindue har HB Køge fået tilgang af spillere som Jacob Trenskow, Nicolaj Madsen og Luka Racic, mens Marko Stamenic har fået forlænget sin lejeaftale med et halvt år mere, og dermed spiller sæsonen færdig i HB Køge.

“Det er først og fremmest nogle gode spillere, men også nogle gode gutter, vi har fået ind, og de er helt sikkert med til at kunne løfte niveauet. De har gjort det rigtig godt, og folk har taget rigtig godt imod dem, så det har været et friskt pust.”

Lørdag den 12. februar spiller HB Køges årets tredje træningskamp når det på udebane gælder opgøret mod NordicBet Liga-kollegaerne fra Nykøbing FC. Et af de hold som HB Køge kæmper med om en plads i top 6-slutspillet.

“Det er et af de hold, vi kommer til at kæmpe med, så det er meget sjovt at se, hvor man står henne på nuværende tidspunkt. Det bliver en god test for os, og forhåbentlig kan vi få mange spillere så tæt på fuld tid som muligt. Vi nærmer os sæsonstart, så vi er ved at skulle være oppe og ringe, og det er det, vi skal bruge kampen på lørdag til.”

Træningskamp

Nykøbing FC – HB Køge

Lørdag den 12. februar kl. 12.00