Pokalsemifinale mod Fortuna spilles på lørdag
Efter gårsdagens lodtrækning, der matchede HB Køge op imod Fortuna Hjørring i Gjensidige Kvindepokalens semifinaler, står det nu klart, hvornår de to opgør skal spilles.
Det bliver på lørdag d. 18. marts klokken 16.30 på Capelli Sport Stadion, der fløjtes op til den første af kampene, mens returopgøret spilles lørdag d. 25. marts klokken 13.00 på kunstgræsbanen i Park Vendia i Hjørring.
Med fastsættelsen af det første opgør til på lørdag 16.30 betyder det også, at HB Køge kan invitere til ‘dobbeltkamp’, da klubbens NordicBet Liga-hold klokken 13.00 tager imod Hillerød Fodbold på selvsamme bane.
Gjensidige Kvindepokal, semifinale kamp 1
HB Køge – Fortuna Hjørring
Lørdag d. 18. marts, 16.30
Capelli Sport Stadion, Køge
Gjensidige Kvindepokal, semifinale kamp 2
Fortuna Hjørring – HB Køge
Lørdag d. 25. marts, 13.00
Dana Cup Kunstgræs, Park Vendia, Hjørring.