Program for forårsopstarten 2024

Programmet for HB Køges NordicBet Liga-mandskabs opstart efter nytår er på plads. Forude venter blandt andet en træningslejr i Tyrkiet ligesom der er linet testkampe op imod både danske og udenlandske modstandere.

Torsdag d. 11. januar møder holdet ind til den første træningsdag i 2024 efter en måneds ferie. Ni dage senere, d. 20. januar, spilles årets første testkamp på hjemmebane imod Nykøbing FC fra 2. division.

En uge senere drager svanerne til Malmø for at møde Kalmar FF. Kalmar blev nummer 6 i Allsvenskan-sæsonen og har den tidligere HB Køge-spiller Jacob Trenskow i truppen.

I starten af februar går turen så til den tyrkiske middelhavskyst, hvor der venter en uges træningslejr, der blandt andet kommer til at byde på en testkamp imod HB Køges samarbejdsklub fra Kazakhstan, FC Atyrau. Endnu en testkamp på træningslejren ventes arrangeret senerehen.

Efter træningslejrens afslutning venter en sidste testkamp. Den spilles på Capelli Sport Stadion lørdag d. 17. februar imod Fremad Amager fra 2. Division.

Første modstander i NordicBet Liga-foråret er FC Helsingør – det opgør spilles på udebane fredag d. 23. februar. Udover FC Helsingør møder HB Køge også B.93, Hillerød Fodbold og FC Fredericia i de sidste runder af NordicBet Ligaens grundspil, inden rækken deles op i et oprykningsspil og et kvalifikationsspil.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af de mange vigtige kampe forude, kan du købe sæsonkort, sæsonkort på månedsabonnement eller billetter til de enkelte kampe på hbkoge.eventii.dk. Der vil være fri adgang til HB Køges testkampe på hjemmebanerne i Køge og Herfølge.

Foreløbigt opstartsprogram:
Torsdag d. 11/1, 09.45 // Træningsopstart
Lørdag d. 20/1, 12.00 // Testkamp // HB Køge – Nykøbing FC // Herfølge Stadion
Lørdag d. 27/1, 13.00 // Testkamp // HB Køge – Kalmar FF // Malmø Idrottspark
Søndag d. 4/2 // Afrejse, Træningslejr
Tirsdag d. 6/2 // Testkamp // HB Køge – FC Atyrau
Søndag d. 11/2 // Hjemkomst, Træningslejr
Lørdag d. 17/2, 12.00 // Testkamp // HB Køge – Fremad Amager // Capelli Sport Stadion
Fredag d. 23/2, 19.00 //  NordicBet Liga // FC Helsingør – HB Køge // Helsingør Stadion

Capelli Sport