shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Reaktioner efter Mjällbytest

HB Køge var foran både 1-0 og 2-1, og leverede en god præstation i fredagens træningskamp mod Mjällby, som dog i kampens afslutning sikrede en sejr på 3-2.

Herunder har vi samlet reaktioner fra nogle af kampens hovedpersoner:

Cheftræner Daniel Agger:

“Der var mange gode takter, og jeg synes egentlig ikke at resultatet er retvisende. Vi havde mange gode chancer. Vi kommer frem til rigtig mange muligheder, men giver dem lidt for nemme mål, og det er egentlig det, der koster sejren i dag. Men set over hele kampen, så er vi godt tilfredse, for der var rigtig mange gode ting,”

“Jeg synes generelt, at der var mange gode takter fra hele holdet, og også fra de unge spillere, som vi havde hevet med op, der var virkelig kvalitet. Selvfølgelig er der ting, vi kunne gøre bedre, men set over hele linjen synes jeg, at kvaliteten var høj.”

“Vores første mål er ekstremt godt. Det er lige præcis de spilmønstre vi træner, og med førsteberøringer og hele lortet, så det kan vi godt lide at se.”

Lasse Petry, der bragte HB Køge foran 2-1 på et flot spark helt op i hjørnet:

“Bolden tager et mærkeligt opspring, og så får jeg den heldigvis ramt rigtig, rigtig godt og kan med det samme mærke, at den ville gå ind. Så det var en dejlig følelse.”

“Jeg spillede selv første halvleg, og jeg synes det gik rigtig godt. Der var mange af de ting, som vi arbejder med, der lykkedes rigtig, rigtig godt, så det var dejligt.”

Luka Racic, der fik sine første minutter for HB Køge siden skiftet fra Brentford:

“Det var helt fantastisk, og dejligt at komme i gang. Det har jeg glædet mig til. Jeg synes jeg kom hurtigt ind i spillet. Der er selvfølgelig nogle småting, der skal gøres bedre, men det starter rigtig godt, synes jeg.”