Rebecca Steele indtræder i HB Køges bestyrelse
Det er med stor glæde, HB Køge kan meddele, at Rebecca Steele indtræder i klubbens bestyrelse. Rebecca arbejder til dagligt med strategi og udvikling hos Dansk Boldspil-Union og skal med sin brede vifte af kompetencer være med til at fremme nye initiativer og udviklinger i HB Køge.
“HB Køge A/S har gennem de sidste par år gennemgået en fantastisk udvikling. Dette stiller store krav til organisation og ledelsen. Vi i bestyrelsen forsøger til stadighed at have de rette kompetencer som understøtter klubbens udvikling. Vi er derfor meget glade for at kunne byde Rebecca Steele velkommen i bestyrelsen og drage nytte af hende netværk og erfaringer,” siger bestyrelsesformand Søren Storgaard.
Udover de stærke faglige kompetencer, Rebecca bringer til bestyrelsen, kommer hun også med markante personlige relationer til klubben og Køge. Rebecca stammer således selv oprindeligt fra Køge, hvor hun som aktiv spiller tidligere var en del af Køge Boldklubs førstehold.
“Jeg har fulgt HB Køge tæt og er imponeret over den udvikling klubben har præsteret. I særdeleshed glæder det mig, at klubben går forrest hvad angår kvindefodbolden. Jeg ser frem til at indtræde i bestyrelsen og bidrage til den positive udvikling,” siger Rebecca Steele om sin indtræden.
Tilføjelsen af Rebecca Steele til klubbens bestyrelse betyder, at denne nu består af 10 følgende medlemmer:
Bestyrelsesformand Søren Storgaard / DreistStorgaard Advokater
Rebecca Steele / DBU
Bo Eriksen / Lagerkompagniet
Jason Arnold / Capelli Sport
Michael H. Jensen / El-Jensen
Steen Fladberg / –
Lennert Bo Hansen / Danske Bank
Jens B. Rasmussen / JC Nordic
Hans Hytteballe / Herfølge Boldklub
Brian Hansen / Køge Boldklub