shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Resultater for U17 og U19

Hverdagskampe på udebane er ikke altid af det gode, men det gik absolut som det skulle for HB Køges U17 og U19 hold da de tirsdag var på besøg på Oure Idrætsskole på Fyn, for at spille mod Svendborg fB-Oure FA. De kunne tage tilbage over Storebælt med to sikre sejre.

Først spillede U19 holdene, og efter uafgjort 0-0 ved pausen, fik Marc Winkel scoret til 1-0 for HB Køge efter en times spil. Med ti minutter igen fordoblede Gabriel Vennemus denne føring, og i kampens overtid gjorde Adam Ejler Hansen det til slutresultatet 3-0 til svanerne.

Herefter var der linet op til topopgør mellem nummer 1 og 2 i U17 Drenge divisionen. Topholdet HB Køge var klar fra start, og allerede i det første minut gjorde Ifenna Dorgu det til 1-0. Efter 14 minutter gjorde Efe Bayrak det til 2-0 og efter en halv time afgjorde Basem Alkhoudari mere eller mindre kampen ved at bringe svanerne foran 3-0. Det var også stillingen ved pausen.

Efter kun fire minutter af anden halvleg gjorde Basem Alkhoudari det også til 4-0, og så skulle kampen blot cruises hjem.

Mayday Vinduespolering