Resultater fra talentholdene
Lørdag var HB Køges to ældste talentdrengehold taget en tur til Fyn for at spille mod Næsby.
Først i aktion var U19 holdene, og her kunne HB Køge tage hjem med alle tre point. Svanerne vandt 1-0 på et mål sat ind tre minutter før tid af Valdemark Kjær Mikkelsen.
Det var HB Køges tredje sejr i lige så mange kampe, og holdet indtager førstepladsen.
Herefter var det U17 holdene. Her kom hjemmeholdet foran 1-0 efter 37 minutter, som også var stillingen ved pausen. I anden halvleg udlignede Ifenna Dorgu efter otte minutter. Tre minutter senere scorede Næsby selvmål og med seks minutter igen lukkede Emilio Mohammad kampen ved at score til 3-1 til HB Køge.
Pigetalentholdene fik søndag ørerne i maskinen mod Fortuna Hjørring på hjemmebanen Capelli Sport Stadion.
Først tabte U18 holdet med 0-3 efter 0-2 ved pausen, mens U16 holdet trods alt fik scoret et enkelt mål i deres kamp. Det var Liva Schelde der i sidste minut pyntede på resultatet efter at Nordjyderne havde bragt sig foran 3-0.